Vulvodyni

Til dig, der lever med smerte

Hvis du lever med vulvodyni, kender du måske følelsen af, at din krop pludselig er blevet et sted, hvor nærhed, intimitet eller blot hverdagslige handlinger kan være forbundet med smerte. Måske har du oplevet at få dine oplevelser afvist eller misforstået, fordi smerten ikke kan ses udefra. Det kan skabe en følelse af ensomhed og tvivl: “Er det bare mig? Er det noget, jeg gør forkert?”. Det er det ikke!)

Hvad er vulvodyni

Vulvodyni betegner en vedvarende smerte i vulvaområdet uden at der kan findes en tydelig medicinsk årsag. Smerten beskrives ofte som brændende, sviende, skærende eller prikkende og kan opleves forskelligt fra kvinde til kvinde. For nogle er den konstant til stede, mens den for andre først opstår ved berøring, samleje, brug af tamponer eller ved længere tids siddestilling. Selvom tilstanden ikke er livstruende, kan den have en dybtgående betydning for både livskvalitet, selvopfattelse og relationer.

Hvad ved man om årsagerne?

Vulvodyni er en kompleks tilstand, hvor årsagerne ikke er entydige. Forskningen peger på, at flere faktorer kan spille sammen:

• Nervesystemet: Nogle kvinder ser ud til at have en øget følsomhed i nerverne omkring vulva, hvilket kan betyde, at selv let berøring opleves som smertefuld.
• Inflammation og vævsreaktioner: Tidligere infektioner eller gentagen irritation i området kan have en rolle i at trigge vedvarende smerte.
• Hormonelle forhold: Ændringer i hormonbalance, fx efter graviditet eller i forbindelse med prævention, kan i nogle tilfælde være medvirkende.
• Muskulær spænding: Stramhed i bækkenbunden kan forværre smerten og gøre det vanskeligt for vævet at slappe af.
• Psykologiske faktorer: Selvom vulvodyni ikke “sidder i hovedet”, kan oplevelsen af smerte blive forstærket af angst, tidligere negative erfaringer, traumer eller langvarig bekymring. Frygt for smerte kan skabe spænding i kroppen, som igen øger ubehaget.

Ofte er det samspillet mellem disse faktorer – snarere end én enkelt årsag – der fører til vedvarende symptomer.

Når kroppen bliver ramt af kroniske smerter, påvirkes ikke kun det fysiske, men også det psykologiske. Mange kvinder med vulvodyni fortæller, at de føler skyld og skam over ikke at kunne leve op til egne eller andres forestillinger om seksualitet og intimitet, og at de bliver bange for at miste deres partner. Når nu lysten er til stede, kan det være både sorgfuldt og frustrerende, at kroppen reagerer modsat. Mange får også en oplevelse af isolation, fordi det er vanskeligt at dele en så privat oplevelse; man kan måske endda føle, at man er på ”tabuiseret grund”, og det bidrager ikke til lysten til at dele det med andre.

Uvisheden om årsagen og bekymringen for, om smerten nogensinde forsvinder, kan give anledning til både angst og nedtrykthed. Samtidig kan selvværdet blive påvirket, når noget så grundlæggende for identiteten som kroppen og seksualiteten forbundet med nærhed pludselig bliver en kilde til ubehag.

Som ved mange andre smertetilstande, er det sådan, at de psykologiske følger kan forstærke selve smerteoplevelsen. Når kroppen er under psykisk stress, øges den fysiologiske spændingstilstand, og smerte kan opleves stærkere. Men det betyder også, at der er psykologiske veje til lindring.

Veje til støtte og lindring

At arbejde psykologisk med vulvodyni handler derfor ikke kun om at forsøge at reducere smerteintensiteten, men også om at skabe nye måder at leve med og forholde sig til smerterne på. Det kan være hjælpsomt at få viden om, at smerte kan eksistere uden synlig skade, og at det ikke er et udtryk for svaghed eller skyld. I samtaleterapi kan der åbnes et trygt rum til at udforske følelser af tab, skam og isolation og til at få oplevelsen mødt med respekt og forståelse. For nogle par kan parterapi give et sprog for den sårbarhed, der følger med at have smerter i et område, som er så tæt knyttet til intimitet og nærhed. På den måde kan relationen få lov til at finde nye former for tryghed og nærvær, selv når samleje er forbundet med smerte.

Andre finder støtte i metoder som mindfulness eller afspænding, hvor opmærksomheden rettes mod kroppen på en ikke-dømmende måde. Det kan mindske stress og dermed reducere den spænding, som ofte forværrer smerterne. At møde andre kvinder med lignende erfaringer kan ligeledes være en kilde til lindring, fordi det bryder følelsen af ensomhed og giver et fællesskab omkring noget, der ellers opleves meget privat.

Det allervigtigste…

Det vigtigste budskab er, at vulvodyni er en reel og anerkendt tilstand. Den er ikke et udtryk for svaghed, og det er ikke noget, man selv er skyld i. Selvom oplevelsen kan være ensom, er man ikke alene, og der findes både medicinsk og psykologisk hjælp. At søge støtte er ikke en indrømmelse af nederlag, men en omsorgsfuld handling over for sig selv. Med tid, tålmodighed og forståelse kan det være muligt at genfinde livskvalitet og skabe en mere kærlig relation til både kroppen og sig selv.