psykolog Lyngby

Helbredsangst

Helbredsangst behandling

Hvis du lider af helbredsangst – også kaldet sygdomsangst eller hypokondri – vil du opleve, at du i overdreven grad bekymrer dig om at være, eller blive, syg.

Du bruger timer på internettet og søger efter information om sygdom og helbred. Når du får en kriller i halsen, tror du, det er kræft – ikke en forkølelse. Og selv når du får svar på medicinske prøver, der viser, at du er rask, får du det ikke bedre. Du føler stadig, at der måske er noget galt.

Du vil også ofte have mange bekymringstanker om fysisk at fejle noget. Personer med helbredsangst går som regel ofte til lægen eller har anden form for sikkerhedsadfærd, hvor vedkommende søger at blive beroliget.

Hvis det lyder som dig eller en du holder af, så kan det være helbredsangst.

Ønsker du en samtale?

Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer.

Hvad er helbredsangst eller angst for alvorlig sygdom?

Helbredsangst er en besættelse og en irrationel bekymring om at være alvorlig syg. Det kaldes også sygdomsangst og tidligere kaldte vi det for hypokondri. Tilstanden består af en persons forestilling om fysiske symptomer på en sygdom.

Eller i andre tilfælde er det en persons fejlagtige fortolkning af mindre eller normale fysiske følelser må være sygdomssymptomer på trods af, at læger fastslår, at der ikke er en sygdom.

pige med helbredsangst hos psykolog

Hvad er forskellen på at være bekymret om sit helbred og så helbredsangst?

Hvis din krop sender dig signaler om, at du er syg, er det normalt at blive bekymret. Helbredsangst giver dig dog en konstant tro på, at du har symptomer på en alvorlig sygdom. Du bliver så opslugt af bekymring, at tilstanden hæmmer dig i din normale hverdag.

Hvis du er bekymret for dit helbred, så er det normalt at gå til lægen. Med helbredsangst har du det ubehageligt omkring dine reelle eller opdigtede symptomer selv efter en læge har fortalt dig, at undersøgelsen ikke viste noget og at du er 100% rask.

Sygdomsangst går videre end at være normalt bekymret for sit helbred. Den har potentialet til at ødelægge kvaliteten af dit liv, inklusiv din evne til at:

  • Arbejde på en arbejdsplads
  • Fungere på daglig basis
  • Skabe og vedligeholde sunde relationer

Hvad er årsagerne til helbredsangst?

Der er ikke helt klarhed over årsagerne til, at man udvikler helbredsangst, men følgende faktorer kan være involveret:

  • Du registrerer kropssignaler og/eller sygdomme på en dårlig måde. Du tror, at en alvorlig sygdom skaber kropssignalerne. Det fører til at lede efter beviserne, der bekræfter, at du faktisk har en alvorlig sygdom.
  • Du har et eller flere familiemedlemmer, som bekymrer sig voldsomt om deres eller dit helbred.
  • Du har dårlige erfaringer med at håndtere alvorlig sygdom fra din barndom. Så som voksen er du bange for de signaler, du oplever.

Helbredsangst opstår oftest i den tidlige voksenperiode og kan tiltage med alderen. For ældre personer kan helbredsangst give sig til udtryk ved, at du er bange for at udvikle hukommelsestab. Andre risikofaktorer er:

  • En stressfyldt begivenhed eller situation
  • Risikoen for en alvorlig sygdom, der viser sig ikke at være alvorlig
  • Misbrugt som barn
  • Har haft en alvorlig sygdom som barn eller en forælder med en alvorlig sygdom
  • Har en generelt ”bekymret” personlighed
  • Tjekker overdrevent sit helbred på nettet

Hvordan diagnosticeres helbredsangst?

For at fastslå, at du lider af helbredsangst, er det vigtigt, at din læge først udelukker, at du fejler noget af det, du er bekymret over. Men hvis du er fysisk sund og rask bør du i stedet opsøge en psykolog. Vi vil så gennemføre nogle samtaler med dig for at se, om det er helbredsangst, du lider af. Det gør vi ved:

  • At gennemføre en psykologisk evaluering, der indeholder spørgsmål om dine symptomer, stressfyldte situationer, din familie, bekymringer og andre faktorer, der vedrører dit liv.
  • Eventuelt at bede dig om at udfylde et spørgeskema med en selv-evaluering.

En diagnose med helbredsangst eller sygdomsangst er kendetegnet ved:

  • Optagethed over at have eller få en alvorlig sygdom
  • Ikke at have nogle fysiske symptomer
  • Ekstrem optagethed over en bestemt sygdomstilstand eller en familiehistorie med en bestemt sygdom.
  • Udfører mærkelige helbredsrelateret handlinger, som kan indeholde:
    • Undersøger din krop igen og igen for sygdomme
    • Tjekker hvad du tror er sygdomssymptomer online
    • Undgår lægeaftaler for at undgå en diagnose med en alvorlige sygdom
    • Optaget af at have en sygdom i de sidste seks måneder (sygdommen kan ændres i løbet af perioden)

Kan jeg få hjælp til min helbredsangst?

Hvis du oplever at have helbredsangst, så vil det ofte være meget gennemgribende i din hverdag og i dine daglige aktiviteter. En psykolog vil kunne hjælpe dig med dine bekymringstanker omkring dit helbred ved at give dig de nødvendige redskaber. På den måde vil du få dit mentale overskud tilbage.

Se mere omkring, hvordan vi behandler angst hos Den Krøllede Hjerne her.