Hvordan føles det at have social angst?

Her er et citat, der beskriver følelsen meget godt:

”I skolen var jeg altid bange for at blive spurgt – også selvom jeg kendte svaret. Jeg ville ikke have, at folk skulle tro, at jeg var dum eller kedelig. Mit hjerte hamrede og jeg kunne være svimmel og syg. Da jeg fik et job, hadede jeg at mødes med min chef eller skulle tale i et møde. Jeg kunne ikke deltage til min bedste vens bryllup, da jeg var bange for at møde nye folk. Jeg prøvede at berolige mig selv med flere glas vin før et arrangement og så startede jeg med at drikke hver dag for at kunne klare det, jeg skulle.”

”Til sidst talte jeg med en psykolog, da jeg var træt af at have det sådan og da jeg var bange for at blive fyret. Nu får jeg psykologhjælp til at klare min angst. Jeg nægter at bruge alkohol til at flygte fra min frygt og jeg har fået det meget bedre.”

Hvad er social angst?

Social angst er en almindelig angsttype. En person med social angst føler angst eller frygt i bestemte eller alle social situationer, såsom at møde nye personer, dating, være til et job interview, svare på et spørgsmål i klassen eller være nødt til at tale til ekspedienten i en forretning. At udføre dagligdags ting foran andre, som at spise eller drikke foran andre eller bruge et offentligt toilet, kan også skabe frygt eller angst. Man er bange for at blive ydmyget, bedømt og afvist.

Den frygt, som folk med social angst har i sociale situationer, er så stærk, at de føler, at den er uden for deres kontrol. Som et resultat kan det være svært at gå i skole, gå på arbejde eller lave almindelige dagligdags ting. Personer med social angst kan gå og bekymre sig over forskellige ting, uger før de opstår. Nogle gang bliver de væk fra steder eller arrangementer, hvor de tror, de måske skal gøre noget, der vil gøre dem flove.

Nogle personer med tilstanden har ikke angst i sociale situationer, men har præstationsangst i stedet for. De føler fysiske angstsymptomer i situationer, hvor de skal holde en tale, spille en kamp eller spille et instrument på en scene.

Social angst opstår som regel i ungdommen hos personer, der er meget generte. Social angst er ikke ualmindelig – forskning indikerer, at omkring 7% af befolkningen har det i en eller anden grad. Uden behandling kan social angst vare i mange år, og måske endda hele livet, og forhindre en person i at leve et godt og meningsfuldt liv. Tag en angst test her.

Social angst symptomer

En følelse af generthed eller ubehag i bestemte situationer er ikke nødvendigvis et tegn på social angst, specielt ikke hos børn. Hvordan man har det i sociale situationer varierer og afhænger af ens personlighed og livserfaring. Nogle personer er mere reserverede og andre er mere udadvendte.

I modsætning til hverdagens almindelige nervøsitet, som er helt normalt, omhandler social angst følelser som frygt, angst og undgåelse, der påvirker daglige rutiner, arbejde, skole og andre aktiviteter. Social angst begynder typisk i puberteten, men det sker også, at voksne får det.

Følelsesmæssige symptomer

Tegn og symptomer på social angst er typisk de følgende:

• Frygt for situationer, hvor du kan blive bedømt.
• Bekymringer om at være pinlig eller ydmyge sig selv.
• Intens frygt for at tale med fremmede.
• Frygt for at andre vil opdage, at du er ængstelig.
• Frygt for fysiske symptomer, der gør dig pinligt berørt, såsom at rødme, svede, snuble eller have en rystende stemme.
• Undgå at gøre ting eller at tale til folk på grund af frygt for forlegenhed.
• Undgå situationer, hvor du bliver midtpunkt.
• Være ængstelig i forventningen om en frygtet aktivitet eller arrangement.
• Udholde en social situation med intens frygt eller angst.
• Bruge tid efter en social situation på at analysere din præstation og identificere mangler i din optræden.
• Forvente de værst mulige konsekvenser fra en negativ oplevelse i en social situation.

For børn kan angst for at interagere med voksne eller andre børn vise sig ved gråd, temperamentsfulde udbrud, klistre sig til forældre eller nægte at tale i sociale situationer.

Præstationsangst er, når du oplever intens frygt og ængstelighed, når du skal tale eller præstere i offentlighed, men ikke i andre sociale situationer.

Fysiske symptomer

Fysiske tegn og symptomer kan nogle gange ledsage social angst og kan indeholde:

• Rødmen
• Hurtige hjerteslag
• Snuble
• Svede
• Maveproblemer eller diarré
• Problemer med at få vejret
• Svimmelhed
• Følelsen af ikke at kunne huske
• Muskelspændthed

Undgåelse af almindelige sociale situationer

Når du har social angst kan normale hverdagssituationer være svære at udholde, for eksempel:

• Interagere med ukendte eller fremmede personer.
• Deltage i fester eller sociale sammenkomster.
• Gå i skole eller på arbejde.
• Starte en samtale.
• Få øjenkontakt.
• Dating.
• Gå ind i et lokale, hvor folk allerede sidder ned.
• Bytte en vare i en forretning.
• Spise foran andre.
• Anvende et offentligt toilet.

Symptomerne på social angst kan ændre sig over tid. De kan blandt andet forværres, hvis du er stresset. At undgå situationer, der giver angst, kan måske få dig til at føle dig bedre tilpas på kort sigt, men din angst vil højst sandsynligt fortsætte på lang sigt, hvis du ikke får behandling.

Årsager til social angst

Som med mange andre mentale problemer, så opstår social angst sikkert ved en kompleks sammenhæng mellem nogle biologiske og miljømæssige faktorer. De mulige årsager kan være:

• Arv. Angst-tilstande ses ofte i familier. Det er imidlertid ikke helt klart, hvor meget af dette, der skyldes genetik og hvor meget, der er en tillært opførsel.
• Hjernen. En struktur i hjernen, der kaldes amygdala, spiller måske en rolle i at kontrollere frygtresponsen. Personer, der har en overaktiv amygdala, kan have en høj frygtrespons og det kan være årsagen til angst i sociale situationer.
• Miljø. Social angst kan være en tillært opførsel – nogle personer kan udvikle det efter en ubehagelig eller pinlig social situation. Der er måske også en sammenhæng mellem social angst og forældre, som også ser ud til at være ubekvemme i sociale situationer eller er meget beskyttende eller kontrollerende over for deres børn.

Risikofaktorer

Der er flere faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle social angst, herunder:

• Familiehistorie. Du er mere tilbøjelig til at udvikle social angst, hvis dine biologiske forældre eller søskende har det.
• Negativ oplevelse. Børn, der oplever drillerier, mobning, afvisning, latterliggørelse eller ydmygelse, er mere disponeret for social angst. Andre negative livsbegivenheder som familiestridigheder, traumer eller misbrug kan også typisk associeres med social angst.
• Temperament. Børn, som er generte, sky og tilbagetrukne, når de står over for nye situationer eller personer, kan have højere risiko.
• Nye sociale eller arbejdsmæssige krav. Symptomer på social angst starter typisk i teenageårene, men at møde nye mennesker, holde en tale eller holde en vigtig præsentation kan trigge symptomerne første gang.
• Have et udseende eller en opførsel, der tiltrækker opmærksomhed. For eksempel fået ændret ansigtet, stamme eller ryste kan øge følelsen af selvbevidsthed og trigge en angst i nogle personer.

Komplikationer

Hvis angsten ikke behandles, så kan den komme til styre dit liv. Frygten kan forstyrre dit arbejde, skole, forhold eller din livsnydelse. Social angst kan skabe:

• Lavt selvværd
• Man kan blive påståelig
• Negativ selvsnak
• Overfølsom over for kritik
• Dårlige sociale færdigheder
• Isolation og svært ved at indgå i forhold
• Lavt uddannelses- og jobniveau
• Misbrug – især alkohol
• Selvmord eller selvmordsforsøg

Andre angstformer eller andre mentale udfordringer kan opstå sammen med social angst. Det gælder for eksempel depression.

Forebyggelse

Der er ingen måde at forudse, hvad der vil skabe social angst, men du kan tage nogle skridt for at minimere symptomerne, hvis du er nervøs:

• Få hurtig hjælp. Angst, som mange andre mentale udfordringer, kan være svær at behandle, hvis du venter.
• Skriv dagbog. Ved at holde styr på dit privatliv kan du hjælpe sig selv og en eventuel psykolog med at identificere, hvad der stresser dig og hvad der får dig til at føle dig bedre.
• Prioriter din tid. Du kan reducere din angst ved at styre din tid og energi. Sørg for, at du bruger tid på det, som du synes er sjovt.
• Undgå så vidt muligt at begrænse din livsudfoldelse. Sørg så vidt muligt for ikke at undgå sociale situationer, hvor du tænker, at du er i stand til at kontrollere din angst. Undgåelses- og sikkerhedsadfærd er med til at forværre din angst.
• Undgå usundt misbrug. Alkohol og stoffer, herunder også koffein og nikotin, kan skabe eller forværre angst. Hvis du er afhængig af noget af dette, så kan det være svært at komme ud af alene. Få hjælp til det også.

Diagnose

Som psykologer vurderer vi dine signaler og symptomer for at diagnosticere, om du har social angst. Vi taler blandt andet med dig om følgende faktorer:

• Dine symptomer, hvor ofte de optræder og i hvilke situationer.
• Vi går en liste af situationer igennem for at se om de giver dig angst.
• Vedvarende og intens frygt omkring specifikke situationer, hvor du mener, at du bliver bedømt, flov eller ydmyget.
• Overdreven frygt der er ude af proportion med en given situationen.
• Frygt eller ubehag, der forstyrrer din dagligdag.

Social angst behandling

Behandlingen afhænger af, i hvor høj grad din sociale angst påvirker din evne til at fungere i dagligdagen. Den mest almindelige behandling er psykologisk samtale eller psykoterapi.

Psykologisk samtale

God psykologisk terapi og samtale forbedrer dine symptomer på social angst – og endda ret hurtigt er vores erfaring. I samtalen lærer du at opdage og ændre negative tanker om dig selv og du udvikler evnen til at blive mere selvsikker i sociale situationer.

Kognitiv adfærdsterapi er den mest effektive terapiform, når det kommer til angst og det kan være effektivt både individuelt men også i grupper. Der vil dog være sociale angsttilstande, hvor vi ofte oplever, at det er meningsfuldt også at trække på andre virksomme behandlingsformer, herunder metakognitiv terapi og narrativ terapi.

Du lærer gradvist at forholde dig til den situation, som du frygter mest. Det kan forbedre håndteringsevnen og udvikle tillid til at kunne håndtere de angstprovokerende situationer. At øve sig i at færdes i sociale situationer er særdeles hjælpsomt i forhold til at udfordre dine bekymringer.

Bliv ved

Lad være med at give op for hurtigt. Det kan tage uger og måneder – det vigtigste er du forsætter. Så hold dine aftaler og bliv ved med at udfordre dig selv ved at gå til sociale sammenkomster. Det vil stille og roligt føre til, at din angst slipper sit tag i dig. Nogle gange kan psykologisk behandling dog være nødvendig, da det kan være nødvendigt at forstå de bagvedliggende årsager samt få redskaber til, hvordan du håndterer særligt svære sociale situationer.

Hvad kan du selv gøre?

Selvom social angst ofte kræver professionel hjælp, så kan du også gøre noget selv for at dæmpe angsten og håndtere vanskelige situationer:

• Lær teknikker til at reducere stress.
• Gå i gang med at dyrke motion og træn regelmæssigt.
• Få nok søvn.
• Spis en sund og velbalanceret kost.
• Undgå alkohol.
• Begræns eller undgå koffein.
• Deltag i sociale situationer med personer, som du er tryg ved.
• Praktisér i små skridt.

Du kan starte med at identificere situationer, der skaber mest angst. Start i det små med at praktisere disse aktiviteter, indtil de giver dig mindre angst. Begynd med små skridt ved at sætte daglige eller ugentlige mål i situationer, der er overvældende. Jo mere du praktiserer, desto mindre angst vil du føle.

Overvej at øve dig i disse situationer:

• Spis sammen med en ven eller familiemedlem på en restaurant eller café.
• Hav øjenkontakt med andre og svar tilbage på hilsener fra andre eller vær den første til at sige hej.
• Giv et kompliment til en anden.
• Spørg en butiksansat om råd.
• Ring til en ven for at lave en aftale.

Forbered dig på sociale situationer

Det er udfordrende at skulle være social, når du føler dig usikker. Uanset hvor svært eller smertefuldt det er i starten, så lad være med at undgå situationer, der trigger dine symptomer. Hvis du med jævne mellemrum oplever disse situationer, bliver du bedre til at opbygge og forstærke din evne til at håndtere dem.

Disse strategier kan hjælpe dig til at turde være i de situationer, der gør dig nervøs:

• Forbered en samtale, for eksempel ved at læse avisen og identificer en interessant historie, du kan tale om.
• Fokuser på personlige kvaliteter, du godt kan lide ved dig selv.
• Lav nogle afslapningsøvelser.
• Lær nogle stresshåndteringsteknikker.
• Lav realistiske mål.
• Vær opmærksom på, hvor ofte de pinlige situationer, du er bange for, rent faktisk opstår. Måske lægger du mærke til, at de måske slet ikke opstår?
• Hvis en pinlig situation opstår, så mind dig selv om, at følelsen vil gå væk, og at du kan håndtere den til den gør. De fleste folk vil overhovedet ikke lægge mærke til det eller er ligeglade.
• Undgå at drikke alkohol for at berolige dine nerver. Det ser måske ud til at virke i starten, men i længden kan det få dig til at føle dig mere nervøs.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om den rette behandling til dig, vi har beliggenhed både i Kgs. Lyngby og på Frederiksberg. Hvis det ønskes, kan vi også tilbyde online konsultation

Læs også om fødselsdepression