Når kroppen ikke vil – om erektil dysfunktion
Erektion er for mange mænd tæt knyttet til selvbillede, maskulinitet og seksuel identitet. Når rejsningen udebliver, kan det derfor opleves som en dyb krise. Erektil dysfunktion beskriver en vedvarende vanskelighed ved at opnå eller fastholde erektion, og det er en af de mest udbredte seksuelle problemstillinger hos mænd.
Årsagerne til erektil dysfunktion kan være både fysiske og psykologiske. Sygdomme, medicin eller livsstilsfaktorer kan spille en rolle, men ofte er bekymring, præstationsangst eller frygt for fiasko med til at forværre problemet. Mange mænd oplever, at et enkelt “svigt” bliver startskuddet til en ond cirkel, hvor angsten for gentagelse i sig selv forhindrer rejsning.
Psykologiske konsekvenser
Erektil dysfunktion kan udløse følelser af skam, tab af selvtillid og bekymring for parforholdets stabilitet. Mange trækker sig fra seksuel kontakt for at undgå situationer, hvor problemet kan afsløres. Det kan føre til ensomhed og afstand i relationen – og i nogle tilfælde depression eller nedsat livskvalitet.
Erektil dysfunktion (ED), ofte kaldet impotens, er et emne, mange mænd tøver med at tale om. Alligevel er det langt mere udbredt, end man skulle tro. For nogle er det en tilbagevendende udfordring, for andre et vedvarende problem. Uanset formen kan det have store konsekvenser – ikke kun for den seksuelle funktion, men også for selvværd, psyke og relationer.
Det biologiske perspektiv
En erektion er resultatet af et fint samspil mellem hjerne, nerver, hormoner og blodkar. Når blot én del af systemet ikke fungerer optimalt, kan det føre til udfordringer. Biologiske årsager kan være:
- hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller forhøjet blodtryk
- bivirkninger fra medicin
- hormonelle ubalancer
- livsstilsfaktorer som rygning, alkohol eller manglende motion
For nogle er ED også et tidligt signal om begyndende hjerteproblemer – derfor er et lægetjek altid en god idé.
– og lidt statistik
Forekomsten stiger med alderen, men det er ikke kun et ældreproblem. Undersøgelser peger på, at ca. 20-30 % af mænd over 40 år oplever en form for ED. Hos mænd over 70 år er tallet 50-70 %. Men yngre mænd rammes også: studier viser op til 10-15 % i 20-30-års alderen.
Ønsker du en samtale?
Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer
Den psykiske påvirkning
Når kroppen ikke reagerer, som man ønsker, kan det give stærke følelser af skam, utilstrækkelighed eller angst. Mange begynder at undgå intimitet af frygt for endnu en “fiasko”. Partneren kan føle sig afvist, usikker eller tro, at det handler om manglende lyst, og det kan betyde, at par trækker sig fra hinanden i stilhed. På den måde opstår let en ond cirkel: bekymringen for ikke at kunne → vanskeligheder med at kunne → usikkerhed i parforholdet –> endnu mere bekymring.
Hos yngre mænd ser vi ofte, at psykologiske faktorer spiller en stor rolle: præstationsangst, stress, depression eller urealistiske forventninger til, hvordan sex “bør” være (ofte påvirket af pornokultur).

Veje til forandring
Behandling af ED er sjældent et “enten-eller”. Ofte er det en kombination af medicinsk, psykologisk og relationel indsats, der giver de bedste resultater:
- Lægelig udredning: for at udelukke eller behandle fysiske årsager
- Livsstil: motion, sund kost, bedre søvn, mindre alkohol og nikotin
- Psykologbehandling: bearbejdning af præstationsangst, stress eller negative tankemønstre
- Parterapi/sexologisk rådgivning: styrke kommunikationen og genskabe tryghed i intimiteten
Behandlingen bør altid tage højde for både de kropslige og de psykologiske aspekter. Samtaleterapi kan hjælpe med at bryde præstationsangsten og genskabe et trygt rum for intimitet og parterapi kan styrke kommunikationen og understøtte, at intimitet ikke kun defineres af penetration. Når par tør tale åbent om det, kan det faktisk blive en vej til større nærhed, kreativitet og intimitet.
At søge hjælp
At tale om erektionsproblemer kan føles sårbart, men det er første skridt mod at bryde den onde cirkel. Hos en psykolog er der plads til både de praktiske bekymringer, de svære følelser og de relationelle udfordringer.
Erektil dysfunktion er ikke et udtryk for svaghed – men et signal om, at krop, sind eller relation har brug for opmærksomhed. Og det er muligt at gøre noget ved det. Med åbenhed, støtte og helhedsorienteret behandling er det muligt at genetablere både seksuel funktion og selvtillid
Ønsker du et forløb kan du booke en tid hos en af vores psykologer på knappen nedenfor. Vi har lokationer på både Frederiksberg, i Lyngby og Hillerød, men du kan også modtage behandling for depression online.
Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os helt uforpligtende, hvis du har spørgsmål! – Enten via vores kontaktformular, på mail: denkroelledehjerne@protonmail.com eller telefon: (+45) 60 66 12 24.
