psykolog Lyngby
Vinterdepression

Hvad er vinterdepression?| Symptomer og behandling

Det antages at ca. 5-10% af den danske befolkning lider af vinterdepressioner i én eller anden grad.1 På denne side kan du læse mere om symptomer, behandling og bagvedliggende årsager af vinterdepression.

Hvad er vinterdepression?

Vinterdepression er kendetegnet ved depressive symptomer, som opstår i efterårsmånederne og varer til forårsmånederne. Vinterdepression er ikke en officiel diagnose, men tilstanden er alligevel anerkendt i både den almene befolkning og i klinisk forskning.

De fleste kan påvirkes af de mørkere, køligere efterårs- og vintermåneder. Men for nogle kan træthed, dårligt humør og negative tanker komme til at fylde i en sådan grad, at der er tale om vinterdepression.

Vinterdepression kaldes også seasonal affective disorder (SAD) eller sæsonafhængig stemningsforstyrrelse.   

 

Ønsker du en samtale?

Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer

 

Hvorfor opstår vinterdepression?

Der er flere bud på, hvorfor nogle rammes af vinterdepression. Herunder:

  • At mindre dagslys påvirker stofskiftet i hjernen, og at der derved produceres mindre serotonin.2 Dette signalstof hjælper os ellers med at opretholde et normalt stemningsleje.
  • Mangel på D-vitamin: Da vi får mindre sollys i efteråret og om vinteren, rammes mange danskere af D-vitamin-mangel i særligt disse måneder. Mangel på D-vitamin kan give symptomer i form af træthed og ondt i musklerne, samt depressive symptomer i form af negative tanker og magtesløshed.3
  • Øget produktion af melatonin: Melatonin er kroppens søvnhormon, og det udskilles blandt andet som en reaktion på mørke. Derfor menes kroppen at udskille mere melatonin i vintermånederne, hvilket blandt andet bidrager til øget træthed.4

Hvad er symptomerne på vinterdepression?

Symptomerne på vinterdepression minder meget om symptomer på ”almindelig” depression. Ved vinterdepression vil symptomerne dog oftest være mildere.

Symptomer på vinterdepression er oftest:

  • Øget træthed og energimangel
  • Nedtrykthed og nedsat stemningsleje
  • Øget eller nedsat appetit

Opfylder man kriterierne for almindelig depression, stilles blot diagnosen depression. Hvis du mistænker, du lider af depression, kan du tage vores depressionstest her.

 

Her kan du læse mere om vinterdepression

 

Hvordan kommer man ud af vinterdepression?

Som nævnt går tilstanden ofte over af sig selv i takt med, at der i foråret kommer flere lyse timer. Man kan ligeledes selv holde tilstanden i skak ved at sørge for at:

  • Komme ud i det dagslys der er hver dag
  • Bevæge sig – motion øger vores evne til at optage dopamin, som er et signalstof, der øger vores humør
  • Spise sundt og varieret – herunder madvarer, der naturligt indeholder D-vitamin, som fx fed fisk
  • Få brugt tid med dem, vi holder af – også selvom vi måske ikke føler, vi har overskuddet
  • tage D-vitamintilskud
  • købe lysterapilampe og bruge denne hver morgen

 

Ovenstående kan som nævnt hjælpe mange med at holde tilstanden i skak. Hvis negative tanker og dårligt humør fylder meget, kan professionel behandling være nødvendig.

I et behandlingsforløb hos os, ligner behandlingen meget behandlingen for almindelig depression. – Vi hjælper dig med at bryde den onde cirkel, som depression og vinterdepression ofte kan udløse. Vi undersøger sammen med dig, hvad der udløser og vedligeholder den depressive tilstand, og giver dig værktøjer til at bryde med denne.

Kontakt os

Ønsker du et forløb, kan du booke en tid hos en af vores psykologer på knappen nedenfor. Vi har lokationer på både Frederiksberg, i Lyngby og Hillerød, men du kan også modtage behandling for vinterdepression online.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os helt uforpligtende, hvis du har spørgsmål! – Enten via vores kontaktformular, på mail: denkroelledehjerne@protonmail.com eller telefon: (+45) 60 66 12 24.