OCD behandling
Hvad er OCD?
OCD står for “Obssesive Compulsive Disorder”, hvilket kan oversættes til Obsessiv-Kompulsiv forstyrrelse eller tvangstanker.
Tilstanden er karakteriseret ved dels obsessive tanker, dvs. tvangsprægede og uønskede tanker, og kompulsioner, dvs. tvangsprægede og uønskede handlinger. Tilstanden rammer ca. 3 procent af den danske befolkning.
Ønsker du en samtale?
Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer.
Der er ikke tale om en sindssygdom, selvom mange mennesker, som oplever OCD, er bange for at blive opfattet som sindssyge af deres omgivelser. Intensiteten af lidelsen varierer meget. For nogle er der kun tale om flygtige tvangstanker, mens andre er påvirket af både tvangstanker- og handlinger stort set alle døgnets vågne timer.
Tvangstanker og tvangshandlinger
Tvangstanker (obsessioner) er idéer, indskydelser eller tankebilleder, som igen og igen dukker op i hovedet, selvom dette ikke er ønskværdigt. Tvangstankerne kommer typisk til udtryk som mentale ritualer, der omhandler hygiejne, symmetri, tal, orden eller magisk tænkning. Man føler sig eksempelvis nødsaget til at sige alle tætte familiemedlemmers navne i hovedet for at sikre, at der ikke sker dem noget, selvom man godt ved, at dette ikke er tilfældet.
Tvangshandlinger (kompulsioner) er som oftest en reaktion på de mentale forestillingsbilleder og omhandler ofte checken af for eksempel ens hoveddør, tælleritualer, hvor man eksempelvis åbner og lukker for vandet et bestemt antal gange eller hygiejne- og rengøringsritualer, som eksempelvis at vaske sine hænder på en bestemt måde. Ikke sjældent omhandler ritualerne også, at ting skal ligge på en bestemt måde, at man skal cykle en bestemt rute eller gøre noget med sin krop på en bestemt måde.
Behandling af tvangstanker og OCD
Hvis man lider af OCD har man det ofte rigtig svært. Heldigvis er behandlingen af OCD ofte rigtig effektiv, hvor man i terapien arbejder med både tankerne og handlingerne, så de gradvist kommer til at fylde mindre i ens hverdag.
Hos Den Krøllede Hjerne har vi god erfaring med behandling af OCD. Vi har kontor både i Kgs. Lyngby og på Frederiksberg – kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om den rette behandling til dig.