Dermatillomani – plukning af huden 

Den indre oplevelse – når uro finder vej til huden

For mange begynder det i det små: et lille sår, en ujævnhed, en bums. En finger, der “lige retter til”. En følelse af lettelse – kortvarig, men mærkbar. Over tid bliver handlingen automatiseret; en slags tavs refleks i mødet med kedsomhed, rastløshed, stress eller følelsesmæssig smerte.

Indefra beskriver mange det som en trang, en uro, et tryk i kroppen og et stærkt behov for at handle på den. Der kan være en momentant beroligende virkning, næsten meditativ, idet fokus indsnævres til huden, til øjeblikket. Men bagefter følger ofte skam, skyld, selvbebrejdelse og et ønske om at stoppe – som så igen kan forstærke den indre spænding, og dermed trigge ny plukning. Det er en pinefuld ond cirkel.

Den her cyklus af spænding, impuls, lettelse og skyld minder meget om mekanismerne bag andre impulskontrollidelser og tvangshandlinger. Den rummer både et forsøg på kontrol og et tab af kontrol.

Kroppen som følelsesmæssig scene

Dermatillomani kan forstås som en form for somatiseret følelsesregulering: når ord ikke rækker, eller når følelser opleves for overvældende, finder de et fysisk udtryk.
Huden bliver et konkret sted, hvor man kan gøre noget ved det, man mærker. Den bliver en slags interface mellem det indre og det ydre, mellem det følelsesmæssige og det kropslige.

Flere beskriver det som en dobbelthed:

“Jeg hader, at jeg gør det – men i det øjeblik jeg gør det, føles det som det eneste, der hjælper.”

I denne sætning ligger essensen af dermatillomaniens psykologi: handlingen rummer både lindring og selvskade, kontrol og tab af kontrol, nærvær og dissociation.

Relationelle dimensioner

I sociale sammenhænge kan dermatillomani være dybt indgribende. Mange forsøger at skjule sår og ar med tøj, makeup eller undgåelse af nærhed. Det kan føre til isolation, lavt selvværd og frygt for andres reaktioner.

Nogle oplever også, at relationer bliver vanskelige, fordi lidelsen misforstås: omgivelserne kan tro, at man “bare skal lade være”, hvilket forstærker skam og ensomhed.
Samtidig kan dermatillomani påvirke intimitet – både fysisk og følelsesmæssigt – fordi kroppen føles som et sted for kontrol og skam, snarere end tryghed og kontakt.

I parforhold kan der opstå cirkler af misforståelse: partneren ønsker at hjælpe, men reagerer måske med bekymring eller irritation, hvilket igen øger skyldfølelsen. Den, der plukker, trækker sig for at undgå spørgsmål, og dermed forstærkes ensomheden.

Et liv i pendul – mellem kontrol og afmagt

I et livsperspektiv kan dermatillomani blive en ledsager, der følger én gennem skiftende faser: perioder med ro, hvor huden får fred, og perioder med tilbagefald, hvor plukningen vender tilbage i takt med stress, overbelastning eller følelsesmæssige udfordringer.

Lidelsen kan ikke reduceres til et spørgsmål om viljestyrke. Den handler snarere om indre regulering, og om at lære at genkende og imødekomme de behov, som ligger under handlingen – for tryghed, for kontrol, for lindring, for selvomsorg.

Behandling

Dermatillomani er en lidelse, der på overfladen udspiller sig i huden, men som i sin kerne handler om menneskelig sårbarhed, regulering og længsel efter balance. Derfor er psykoterapi en helt oplagt vej at gå forskellige metoder kan hjælpe. Kognitiv terapi med ”habit reversal training” (HRT) er en veldokumenteret metode. Compassion-fokuseret terapi og mindfulness-baserede tilgange, som inddrager kroppen, er ofte hjælpsomme, fordi de forbinder krop og følelser på nye måder. Herudover er det som oftest meningsfuldt at søge indsigt i årsager til, at lidelsen er opstået.

Det handler grundlæggende om at genopbygge relationen til sin egen krop, så huden ikke længere bliver en fjende eller et projekt, men et sted man bor.

Forberedelse til din aftale hos os

At søge hjælp er det første skridt i behandlingen af ​​trikotillomani. I første omgang kan du kontakte os her.

Vi har gode erfaringer med behandling af dermatillomani. Kontakt os for en uforpligtende samtale om den rette behandling til dig, vi har beliggenhed både i Kgs. Lyngby og på Frederiksberg.