Spilleafhængighed og ludomani

Symptomer på ludomani

Tegn og symptomer på ludomani er blandt andet:

• At være totalt optaget af spil, såsom konstant at planlægge, hvordan man får flere spilpenge
• Behov for at spille med et stigende beløb for at få den samme spænding
• Forsøger at kontrollere, skære ned eller stoppe med at spille uden held
• Følelse af rastløshed eller irritabilitet, når du forsøger at skære ned på spil
• Spiller for at undslippe problemer eller lindre følelser af hjælpeløshed, skyld, angst eller depression
• Forsøger at få de tabte penge tilbage ved at spille mere (jagter tab)
• Lyver over for familiemedlemmer eller andre for at skjule omfanget af dit spil
• Risikerer eller taber vigtige relationer, et job eller arbejdsmuligheder på grund af spil
• Tyer til tyveri eller bedrageri for at få penge til spil
• Beder andre om at redde dig ud af økonomiske problemer, fordi du spillede pengene væk

I modsætning til de, der spiller en gang imellem og stopper når de taber, så fortsætter ludomaner med at spille for at genvinde det tabte – et mønster, der bliver mere og mere destruktivt over tid. Nogle ludomaner kan have perioder, hvor de spiller mindre eller slet ikke. Men uden hjælp går de som regel i gang igen.

Hvornår skal man søge behandling?

Har din familie, venner eller kolleger bekymringer over din spillelyst? Så bør du lytte til deres bekymringer. Benægtelse er næsten altid en stor del af en ludomans adfærd, så det kan være svært for dig at indse, at du har et problem.

Hvis du kan genkende din egen adfærd fra listen over symptomer ovenfor, bør du søge professionel hjælp.

Årsager til spilleafhængighed

Hvad der lige præcis er årsagen til ludomani er ikke særligt afklaret. Som mange problemer opstår ludomani efter en kombination af biologiske, genetiske og miljømæssige faktorer.

Risikofaktorer

Selvom de fleste, der spiller kort eller satser på spil, aldrig udvikler et spilleproblem, så er nogle faktorer ofte associeret med ludomani:

• Psykiske lidelser. Folk, der spiller tvangsmæssigt, har ofte misbrugsproblemer, personlighedsforstyrrelser, depression eller angst. Tvangsspil kan også være forbundet med bipolar lidelse, obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) eller opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD).
• Alder. Tvangsspil er mere almindeligt hos yngre og midaldrende. Spil i barndommen eller teenageårene øger risikoen for at udvikle tvangsspil. Tvangsspil i den ældre voksne befolkning kan imidlertid også være et problem.
• Køn. Tvangsspil er mere almindeligt hos mænd end kvinder. Kvinder, der spiller, starter typisk senere i livet og kan blive hurtigere afhængige. Men spillemønstre blandt mænd og kvinder er blevet mere og mere ens.
• Familie eller venners indflydelse. Hvis dine familiemedlemmer eller venner har et spilproblem, er chancerne større for, at du også vil få et.
• Medicin, der bruges til behandling af Parkinsons sygdom og uro i benene. Lægemidler kaldet dopaminagonister har en sjælden bivirkning, der kan resultere i tvangsmæssig adfærd, herunder spil, hos nogle mennesker.
• Visse personlighedskarakteristika. Hvis du er meget konkurrencepræget, en arbejdsnarkoman, impulsiv, rastløs eller let keder sig, kan det øge din risiko for tvangsspil.

Komplikationer

Tvangsspil eller ludomani kan have langvarige konsekvenser for dit liv, f. eks.:

• Problemer i samlig og forhold
• Økonomiske problemer, herunder konkurs
• Juridiske problemer eller fængsel
• Dårlig arbejdsmoral eller arbejdsløshed
• Dårlig generel sundhed
• Selvmord, selvmordsforsøg eller selvmordstanker

Forebyggelse

Selvom der ikke er nogen sikker vej til at forhindre et spilleproblem, så kan viden og information, der er målrettet individer eller grupper med forhøjet risiko være af stor hjælp.

Hvis du er i risikogruppen for at udvikle ludomani, så overvej at undgå at spille overhovedet, undgå andre folk, der spiller og undgå steder, der spilles (online og fysiske steder).

Få behandling ved det mindste tegn på tvangsspil, så problemet ikke vokser sig større.

Behandling af ludomani

At behandle ludomani kan være udfordrende. Det skyldes især, at de fleste ludomaner har det svært med at anerkende, at de har et problem. Så en stor del af behandlingen er at arbejde med din anerkendelse af, at du er ludoman.

Hvis din familie eller arbejdsgiver har presset dig til terapi, er det normalt, at du modsætter dig behandlingen. Men behandlingen af et spilleproblem kan hjælpe dig med, at du igen for en følelse af kontrol – og hjælper dig måske med at hele ødelagte relationer eller finansielle problemer.

Behandling af ludomani kan indeholde disse tilgange:

• Terapi. Adfærdsterapi eller kognitiv adfærdsterapi kan være en fordel. Adfærdsterapi bruger systematisk eksponering af den adfærd, du skal aflære og lærer dig færdigheder til at reducere din trang til at gamble. Kognitiv adfærdsterapi fokuserer på at identificere usunde, irrationelle og negative overbevisninger og erstatte dem med sunde og positive. Familieterapi kan også være nyttig.
• Selvhjælpsgrupper. Nogle mennesker synes, at det kan være en nyttig del af behandlingen at tale med andre, der har et spilproblem. Spørg din læge til råds om selvhjælpsgrupper.

Hvad kan du selv gøre?

Selvom det er svært er der nogle ting, du selv kan gøre:

• Hold fokus på dit nr. 1 -mål: ikke at gamble.
• Fortæl dig selv, at det er for risikabelt at spille overhovedet. Et væddemål fører typisk til et andet og et andet igen.
• Giv dig selv tilladelse til at bede om hjælp, da ren viljestyrke ikke er nok til at overvinde tvangsspil. Bed et familiemedlem eller en ven om at opfordre dig til at følge din behandlingsplan.
• Genkend og undgå derefter situationer, der udløser din trang til at satse.
• Familiemedlemmer til mennesker med et tvangsspilproblem kan have gavn af rådgivning, selvom spilleren ikke er villig til at deltage i terapi.

Hvis du kan genkende ovenstående symptomer, eller ønsker at få en uforpligtende snak, så er du meget velkommen til at kontakte os her. Vi har kontor både i Kgs. Lyngby og på Frederiksberg.