Infertilitet
Infertilitet, ufrivillig barnløshed, nedsat befrugtning og fertilitetsbehandling

Hvad er infertilitet, ufrivillig barnløshed og nedsat frugtbarhed?
Infertilitet, nedsat frugtbarhed, ufrivillig barnløshed. Alle tre begreber bruges ofte i flæng og bliver brugt som beskrivelser for det samme fænomen. Ufrivillig barnløshed defineres ifølge Sundhed DK som ”ikke opnået graviditet hos par, der har haft regelmæssigt samleje i 1 år”, hvor det her antages at omhandle heteroseksuelle par. Men man jo godt være ufrivilligt barnløs, hvis man f.eks. er i et homoseksuelt parforhold. Og man kan også godt være en person, som oplever ufrivillig barnløshed uden at have nedsat frugtbarhed, f.eks. hvis man ikke har en partner, man kan få et barn med. Ligeledes kan man også godt opleve nedsat frugtbarhed eller infertilitet uden at opleve ufrivillig barnløshed, hvis man f.eks. har adoptivbørn eller hvis man ikke ønsker at få børn.
Der er altså lidt rod i begreberne i området omkring infertilitet, ufrivillig barnløshed, og nedsat frugtbarhed. I denne artikel beskæftiger vi os med ufrivillig barnløshed som det centrale, og vi omtaler infertilitet og nedsat frugtbarhed i forståelsen af, at man gerne vil have et biologisk barn, men er udfordret eller forhindret i at få det.
Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling kan være rigtigt svært
Der kan være mange grunde til, at det er svært at lave et barn sammen. De hyppigste årsager er nedsat sædkvalitet, manglende ægløsning (PCOS/policystisk ovariesyndrom), dårlig passage gennem beskadigede æggeledere og endometriose. Stress, livsstilsfaktorer og almen psykologisk mistrivsel kan også gøre det sværere at blive gravid. I en tredjedel af tilfældene ligger årsagen hos manden, i en tredjedel af årsagerne hos kvinden og i en tredjedel ligger de hos begge ELLER i kombinationen af netop de to respektive parter. Indimellem kan man ikke finde årsagen til, at det er svært at lave et barn sammen. Dette kaldes uforklarlig barnløshed, og det er gældende for ca. 10-15 % af de par, der oplever problemer med at opnå graviditet.
Idet årsagerne til ufrivillig barnløshed kan være mange, er der givetvis også mange forskellige former for behandling. Men fælles for behandlingerne er ofte, at det ikke er ”bare lige”; der er mange gange tale om lange forløb med hormonbehandling, livsstilsomlægninger, flere smertefulde indgreb, måske også store økonomiske udskrivninger, og så selvfølgelig den store psykologiske usikkerhed omkring resultatet af hele indsatsen – for der er jo ingen garantier. Mange par, som længe har forsøgt at opnår graviditet eller som har været i fertilitetsbehandling, beskriver denne tid som værende rigtigt svær.
Oversete symptomer ved ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling
Når man oplever ufrivillig barnløshed og måske er i fertilitetsbehandling, er der selvsagt et stort fokus på at forsøge at opnå graviditet. Sundhedspersonalet adresserer måske mest emner, der er relateret til de konkrete behandlinger. Måske spørger venner, familie og bekendte kun ind til, hvordan det nu går med behandlingen, var der bid denne gang eller? Nå ikke, nå men hvordan går det så på jobbet? Mange par med nedsat frugtbarhed oplever, at der i deres omgivelser er et nærmest ensidigt fokus på den rent medicinske del af livet med ufrivillig barnløshed eller livet i fertilitetsbehandling. Men for det enkelte par, er fertilitetsproblemerne ofte enormt indgribende i en bred vifte af områder i livet – områder, som der sjældent skænkes meget opmærksomhed og taletid, fordi det kan være ganske tabuiseret. Mange med ufrivillig barnløshed oplever f.eks. stress og udbrændthed, uro og angst, depression og sorg, udfordringer med selvværd og identitet, problemer i sexlivet, parforholdet og i andre relationer:
- Stress og udbrændthed: Mange personer og par med nedsat frugtbarhed oplever symptomer på stress. Når det kommer til fertilitet og chancerne for at opnå graviditet, er tiden en faktor, og det er man ofte smerteligt bevidst om, når man brændende ønsker sig et barn. Man prøver måske med cyklustrackere og ægløsningstests at time og tilrettelægge lagengymnastikken efter det tidspunkt på måneden, hvor frugtbarheden er størst, man ræser rundt til den ene og den anden lægeaftale, man sluprer troskyldigt selleri- og grønkålssmoothies hver dag og undlader at drikke vin med vennerne i weekenden, man okser rundt i træningscenteret og man skynder sig at gå tidligt i seng så man kan få sovet mindst otte timers søvn og man …. man… Man bliver helt forpustet og udmattet. Og gang på gang viser graviditetstesten kun en enkelt streg. Man oplever, at man skal skynde sig, men der er jo kun den ene ægløsning om måneden, og man kan jo ikke skynde på kroppens mekanismer. Den ene negative test erstatter den anden og tiden går. Mange oplever sig enormt magtesløse og som brikker i et spil, de ikke kan hverken gennemskue eller gøre noget ved.
- Uro og angst: Man har forsøgt gang på gang at blive gravid, ugerne bliver til måneder eller år, og man begynder at opdage nye rynker eller grå hår. Man mærker en stigende uro: Hvad nu hvis vi ikke når det? Hvad nu hvis det ikke kan lade sig gøre for os? Hvordan vil et liv uden børn se ud? Angsten for aldrig at få det barn, man så brændende ønsker sig, kan være altoverskyggende. Måske bekymrer man sig for, om befrugtningen overhovedet sker. Eller måske er man endelig blevet gravid, men angsten for at miste det ufødte barn er lammende. Tankerne kører rundt i hovedet dag og nat, bekymringerne kører i ring som en plade man sætter på, man kan ikke sove, kroppen er aldrig i ro og man finder ingen hvile. Man kan ikke tænke på andet, for forestillingen om at det måske ikke lykkes, er ganske enkelt ikke til at bære. Mange med nedsat frugtbarhed oplever, at angst begynder at fylde rigtigt meget i deres liv.
- Depression og sorg: Vores livsdrømme er på mange måder vores kompas i livet. Det er ud fra vores drømme om, hvilket liv vi gerne vil leve, at vi forsøger at navigere og skabe resultater i tilværelsen. Vi bygger vores strukturer op omkring det, vi ønsker at opnå, og mange gange er disse strukturer vævet tæt sammen. F.eks. går vi måske på arbejde for at tjene penge til at have et hus og en familie. Men hvad sker der med vores liv, når livsdrømmen eller livskompasset om at få børn brister? Det kan give anledning til tanker som: ”Giver det overhovedet mening at være sammen, hvis vi ikke kan få børn med hinanden? Hvorfor skal jeg slave rundt i et 8-16 job, hvis jeg ikke skal forsørge en familie? Og hvad er alternativet?” Mennesker med infertilitet kan opleve et stort tab af mening og formål, i og med at et af fundamenterne for den tilværelse, de har bygget op, forsvinder. Dette kan udløse stor sorg, desperation, afmagt, opgivenhed, modløshed, ruminationer (negative tanker, der konstant kører i ring) og endda klinisk depression.
- Selvværd og identitet: Mange mennesker med nedsat frugtbarhed opdager, hvordan evnen til reproduktion – uden at de har vidst det – har været en vigtig del af fortællingen om, hvem de er. Når man pludseligt finder ud af, at man ikke eller måske ikke kan få børn, kan man opleve en ny, hidtil ukendt fornemmelse af at være i stykker. Som om, man ikke virker, som om, at der er noget galt med en. Mænd med nedsat frugtbarhed beskriver at opleve skamfulde tanker som: ”hvordan kan jeg være en rigtig mand, hvis mine sædceller er så dårlige, at jeg ikke kan gøre min kone gravid?”. Og kvinder beretter om skamfulde tanker som: ”Hvordan kan jeg være en rigtig kvinde, hvis jeg ikke kan bære og føde et barn?” Mange par med nedsat frugtbarhed oplever altså, at deres selvforståelse, selvværd og kønsværd bliver udfordret eller endda ituslået. Måske har man altid set sig selv som hende, der havde en hale af fire børn rendende efter sig, men man kan ikke få ét eneste barn – og hvem er man så? Identitetsfølelsen kan i høj grad bliver påvirket af at opleve nedsat frugtbarhed.
- Problemer i parforholdet og sexlivet: Når sex efterhånden altid handler om at opnå en graviditet, som bare ikke kommer, og når det altid skal lægges i skema og times nærmest på minuttallet, så kan det blive rigtigt svært at mærke lyst – hvilket jo for de fleste er hele forudsætningen for at have sex med hinanden. Man begynder at have ”tvangssex”, hvor det egentligt er underordnet, om man egentlig har lyst og er tændt. Måske gør det ondt på kvinden, måske kan manden ikke opnå rejsning, måske føles det helt akavet, og måske vil man meget hellere være et andet sted – men man SKAL gennemføre, for vi vil jo gerne have et barn, ikke? Sexlivet kan blive så udfordret, at det også begynder at påvirke parforholdet. For hvad hvis man bare ikke har lyst, men den anden beder insisterende, for det er jo NU, at der er ægløsning! Kan man tillade sig at sige nej? Mange beskriver, at de pludseligt ikke kan mærke, hvem de egentlig er sammen længere, og at de oplever svære følelser overfor hinanden på grund af de roller, de pludseligt bliver sat i overfor hinanden.
- Problemer i venskaber og andre relationer: Alle vennerne og veninderne er blevet gravide med barn nr. 2 og 3, og man er stadig selv i gang med at forsøge med den første. Når man er på besøg hos vennerne, så sidder de med sorte rander under øjnene og beklager sig over manglende søvn og ingen fritid. Og det er svært at finde den rette grimasse, for der var intet i verden, man hellere ville, end at sove for lidt og at give afkald på fritiden, hvis det kunne skænke et barn til gengæld. Selvom man godt kan forstå sine venner og virkelig under dem at have det godt (og at sove bedre om natten), kan det alligevel være utroligt ensomt at sidde og se på alle de andre, der får deres dybeste ønsker opfyldt, mens man selv må undvære. Måske kan det blive så svært at være sammen med veninden og hendes lille baby, fordi man bliver så ulykkelig over sit eget afsavn, at man faktisk ikke kan overskue at ses med hende eller at høre om hvordan baby har det. Måske begynder man at trække sig, for det er ganske enkelt for smertefuldt at deltage i de andres babylykke, og det kan også føles utroligt skamfuldt at have det sådan – så det føles nemmere at blive væk, selvom man jo egentligt ikke ønsker at isolere sig.
Psykologisk hjælp og behandling ved ufrivillig barnløshed
Hvis du kæmper med ufrivillig barnløshed, og måske er eller har været i fertilitetsbehandling, og det påvirker din trivsel og dit mentale helbred negativt, kan det være enormt hjælpsomt at få professionel hjælp hos en psykolog. Selvfølgelig kan det at gå til psykolog ikke ændre på de svære vilkår og betingelser, som er i dit liv – en psykolog kan ikke give dig det barn, du brændende ønsker dig, eller få en rigtig svær tid i dit liv til at gå i glemmebogen. Men en god psykolog kan introducere dig til mere hjælpsomme mestringsstrategier i et liv, der er meget påvirket af ufrivillig barnløshed eller af et langt, opslidende fertilitetsbehandlingsforløb. Det kan – og skal – komme til at fylde mindre i dit liv, så der bliver mere plads til alt det, der gør livet værd at leve.
Den psykologiske behandling har altså til formål at hjælpe dig med at bryde ud af de negative loops af tanker, følelser og adfærd, som du bliver fanget i, og som opstår af på grund af uoverensstemmelse mellem det liv, du havde ønsket dig, og det liv, der skete. Og så vil vi hjælpe dig med opnå større indre frihed og handlekraft, så du bedre kan navigere og finde nyt fodfæste i tilværelsen. Her er der ikke en one size fits all løsning, for mennesker er jo meget forskellige.
Vi psykologer i Den Krøllede Hjerne hjælper dig altså med bedre at kunne være til. Vi kan være i smerten sammen med dig, og vi vil også sammen med dig udforske og finde nye handlemåder og muligheder i din måde at forholde dig til din livssituation på; måske er der nogle veje til større trivsel, som du ikke havde set.
Hos Den Krøllede Hjerne møder vi dig som den, du er, og uden at dømme dig – og vi møder dig lige dér, hvor du er. Tøv ikke med at kontakte os for at høre om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Du er velkommen til at ringe eller skrive til os her og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Kontakt vores psykolog Lyngby og psykolog Frederiksberg her på siden. Er du interesseret i en online psykolog, så se mere her.
Ønsker du en samtale?
Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer.