Unge og selvskade

Hvad er selvskade?

Ifølge Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade kan selvskade defineres som ”en bevidst handling, der medfører direkte fysisk skade, uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser”. Man kan altså forstå selvskade som en handling, der er fuldt ud intenderet af den pågældende person. Det er til gengæld meget forskelligt, hvordan selvskade kan foregå og komme til udtryk, hvilke metoder, der bliver brugt, i hvilken grad man er bevidst om selvskaden, samt over hvor lang tid, selvskadehandlingen forløber. I denne artikel vil vi give et indblik i, hvad selvskade er for en størrelse, hvad det handler om, og hvordan psykologisk behandling kan hjælpe.

Typiske former for selvskade

Direkte, bevidst, nu-og-her
Den type af selvskade, som de fleste måske tænker på, når de hører ordet ”selvskade”, er de meget konkrete af slagsen. Det kan fx være cutting (skære sig med kniv eller andet skarpt), brænde sig (med lighter eller kogeplade mv.), kradse sig (med hænderne eller andre genstande), bide i sig selv, slå sig selv, eller slå sig mod hårde flader. I denne konkrete kategori af selvskade hører også de mere tvangsprægede former for selvskade til, såsom trikotillomani (hive/plukke hår/øjenbryn) eller pillen i sår.

De fleste af de direkte former har det til fælles, at den selvskadende som regel er bevidst om, at de er selvskadende, når de udfører den pågældende adfærd. Dette gælder dog sjældent de tvangsprægede selvskadeformer som f.eks. trikotillomani, hvor personen sjældent er klar over, at der er tale om selvskade.

Fælles for disse meget konkrete selvskade former er, at de foregår meget her-og-nu og tjener et formål om øjeblikkelig lindring eller afledning fra svære følelser i øjeblikket.

Indirekte, bevidst og ubevidst, nu-og-her og over tid
Derudover er der andre former for selvskade, som måske ikke ved første øjekast ligner egentligt selvskade, men som kan være en dybt intenderet, selvdestruktiv adfærd. Det kan f.eks. være misbrug af mad, misbrug af stoffer og alkohol, ludomani, negligering af sygdom (f.eks. at man bevidst ikke tager sin diabetesmedicin), anoreksi, bulimi, Binge Eating Disorder, ortoreksi eller andre spiseforstyrrelser) eller risikofyldt adfærd, hvor man aktivt søger at komme galt af sted (uansvarlig færden i bil/på cykel, risikofyldt seksuel adfærd mv). Der er også den digitale selvskadeform, auto trolling, hvor man opretter falske profiler på SoMe, hvor man deler hadefulde og ydmygende kommentarer om sig selv. Udefra ser det ud som om, at det er andre, der udsætter en for nedgørelserne.

I denne indirekte kategori findes også det, der hedder selvskade by proxy, som betyder, at den selvskadende forsøger at påføre sig fysisk eller psykisk skade gennem andres – ofte ubevidste herom – medvirken. Det kan f.eks. være ekstremt konfliktsøgende og provokerende adfærd, hvor man søger at blive skældt ud, søger at mærke andres vrede og mishag mod én, eller endda forsøger at få fysisk bank. Selvskade by proxy kan også have et digitalt format, self-baiting, hvor man bevidst bruger sig selv som ’lokkemad’, for at andre skal kommentere en negativt. Måske deler man billeder af sig selv og opfordrer andre til at nedgøre billederne under hashtags som #RoastMe, eller måske opsøger man konflikt med henblik på at blive mobbet eller nedgjort af andre.

Disse indirekte former for selvskade kan ske med forskellig grader af bevidsthed; fordi det er en meget indirekte form for selvskade, er det heller ikke altid, at den selvskadende selv er bevidst om, at der er tale om selvskade. Der kan sagtens være en dyb intention om selvskade, uden at den er tydelig for den selvskadende selv.

Derudover kan disse indirekte former for selvskade foregå både nu-og-her som en øjeblikkelig coping med svære følelser, men de kan også have et mere langstrakt, selvafstraffende islæt, som selvfølgelig også tjener et følelesesregulerende formål, men som er mere langtidsvirkende.

Hvorfor udøver man selvskade?

En af de meget sejlivede myter, som i mange år har floreret om selvskade, lyder på, at selvskade er et udtryk for ønsket om opmærksomhed. Et utal af videnskabelige studier bør efterhånden have manet denne påstand til jorden, for det er simpelthen ikke rigtigt. Kun i ganske, ganske få tilfælde.

Det handler om at lindre svære følelser
Nej, selvskade kan grundlæggende forstås som en (uhensigtsmæssig) måde at regulere eller lindre svære følelser på. Grunden til, at man selvskader, handler ofte om, at det er nemmere at forholde sig til den fysiske smerte, end til den psykiske smerte eller lidelse, man oplever. Der kan være mange grunde til, at man har det svært. Mange gange er det måske uigennemskueligt, hvordan man kan få det bedre og slippe af med de rigtigt svære følelser; det er jo sjældent i éns magt bare at fjerne roden til éns problemer. Man kan ikke bare lige lave om på sin familie, sin skole, sine mobbere, sin sociale verden, sine egne dispositioner og tilbøjeligheder osv. Ofte er der nogle meget komplekse og flerfacetterede grunde til, at man har det rigtigt svært. Og det er i sagens natur svært at overskue og løse selv. Så når man står der med et indre stormvejr, man ikke kan holde ud, og man ikke aner hvad man skal gøre for at slippe ud af det, så kan selvskade føles som den eneste løsning – selvom den er kortvarig, og selvom den ofte giver bagslag i form af endnu flere svære følelser såsom skam over at have selvskadet. Den selvskadende kan derfor hurtigt komme ind i en ond, selvforstærkende spiral, hvor svære følelser fører til selvskade, som fører til endnu flere svære følelser, som fører til endnu mere selvskade osv. Så lad os lige slå fast en gang for alle:

En person, der selvskader, er ikke opmærksomhedssøgende. En person, der selvskader, er i lidelse og i fortvivlelse og er desperat efter lindring.

Afhængighed
En anden grund til, at man ofte bliver ved med at selvskade, når man først er begyndt, er at man kan blive både fysisk og psykisk afhængig af selvskade. Nogle selvskadede oplever, at der falder en dyb ro over dem, mens de selvskader. Dette skyldes, at der frigives endorfiner i hjernen, når kroppen opdager, at den er blevet såret. Endorfiner er kroppens eget smertelindrende, morfinlignende stof, som udløses, når den udsættes for smerte. Samtidig med denne ro, kan man også opleve at blive fyldt af en intens, lystfyldt euforisk følelse, som selvfølgelig hjælper med at skubbe de svære følelser i baggrunden. Det sus, som endorfinerne giver, kan være lige så effektfuldt som heroin eller morfin. Man kan således blive afhængig af kroppens egne endorfiner, hvilket kaldes auto-addiction.

Psykologisk hjælp og behandling ved selvskade

Hvis du, eller en du kender, udøver selvskade, er det vigtigt at handle hurtigt på det. Selvskadende adfærd er næsten altid et udtryk for, at der er noget, som er for svært til, at den berørte kan løse det selv. Og hvis det ikke adresseres med hjælp eller professionel behandling, har selvskade det ofte med at eskalere i omfang og intensitet, og kan i værste tilfælde føre til en øget risiko for selvmordsforsøg. Hvis du selvskader, er det altså rigtigt vigtigt, at du får noget hjælp til at tale om det, der er svært. Et godt første skridt er at åbne op om dine følelser med én, du stoler på og er tryg ved, og som du ved, vil møde dig med forståelse, respekt og omsorg. Men det kan også være godt at kontakte en professionel, f.eks. en psykolog, som kan hjælpe dig med at afdække de underliggende årsager til selvskaden, og så hjælpe dig med at finde mere hjælpsomme strategier for at regulere de svære følelser.

Selvfølgelig kan det at gå til psykolog ikke som sådan ændre på de svære og komplekse vilkår og dynamikker i dit liv – en psykolog kan ikke ændre din fortid eller lave om på din nuværende livssituation. Men en god psykolog kan introducere dig til mere hjælpsomme mestringsstrategier i et liv, der er meget påvirket følelsesmæssigt stormvejr. Stormvejret og selvskaden kan – og skal – komme til at fylde mindre i dit liv, og livet SKAL komme til at være noget, som du ikke bare overlever, men som du lever og trives i.  

Den psykologiske behandling har altså til formål at hjælpe dig med at bryde ud af de negative loops af tanker, følelser og adfærd, som du bliver fanget og fastholdt i. Og så vil vi hjælpe dig med opnå større klarhed over, hvad der skal til for at du kan få det godt, opnå en større tillid til, at det kan lade sig gøre, samt opnå en større handlekraft, så du kan skabe de nødvendige forandringer i dit liv.

Hos Den Krøllede Hjerne møder vi dig som den, du er, og uden at dømme dig – og vi møder dig lige dér, hvor du er. Tøv ikke med at kontakte os for at høre om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til os her og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Kontakt vores psykolog Lyngby og psykolog Frederiksberg her på siden. Er du interesseret i en online psykolog, så se mere her.