Misofoni og lydfølsomhed
Hvad er misofoni?
Misofoni er en stærk modvilje eller had til bestemte lyde. Det er en tilstand, hvor bestemte lyde trigger følelsesmæssige eller fysiske reaktioner, som andre synes er mærkelige eller urimelige under de givne omstændigheder. Personer med misofoni beskriver det som en lyd, der ”gør en vanvittig”. Reaktionerne kan variere fra vrede og irritation til panik og behovet for at flygte. Lidelsen kaldes undertiden selektiv lydfølsomhedssyndrom.
Personer med misofoni reagerer ofte på lyde, der kommer fra munden, som lyden af en, der spiser, trækker vejret, tygger eller snorker. Andre lyde kan være fingerknipsen eller fingre, der trommer mod et bord. Nogle gange er det ved gentagne lyde, som en der bevæger en fod.
Personer med misofoni reagerer ofte også på det visuelle, der kommer med lyden og kan også reagere voldsomt på gentagne bevægelser.
Ønsker du en samtale?
Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer.
Tilstanden kan være mild til alvorlig. Og heraf følger også forskellige fysiske og følelsesmæssige reaktioner. Hvis du har en mild reaktion, kan du f.eks. føle:
- Ængstelighed
- Ubehag
- Trang til at flygte
- Afsky
Hvis din tilstand er mere alvorlig, kan lydene måske være årsag til:
- Raseri
- Vrede
- Had
- Panik
- Frygt
- Følelsesmæssig forvirring
Tilstanden kan hæmme dit sociale liv. Personer med misofoni kan udvikle angst, når de går ind i situationer, hvor trigger-lyde kan opstå. Du undgår måske restauranter eller spiser alene uden selskab fra din kæreste, familie eller venner.
Over tid begynder du måske også at reagere på visuelle triggere. Hvis du ser noget, som du ved kan skabe en stødende lyd, kan det også give en reaktion.
Hvorfor er jeg lydfølsom?
Det er ikke helt fastlagt, hvad der skaber misofoni. Men for nogle begynder det allerede i alderen 9-13 år og det er mest piger, der får tilstanden. De fleste er dog enige om, at det ikke har noget med ørerne at gøre. Det er delvist mentalt og delvist fysisk. Det er sikkert relateret til, hvordan lyd påvirker din hjerne og trigger automatiske reaktioner i din krop. Derudover kan traumatiske begivenheder, hvor lyden har optrådt, også have betydning for tilstanden.
Da dine ører er normale og du hører normalt, kan læger have svært ved at stille en diagnose. En gang imellem forveksles misofoni med angst eller OCD, men bør behandles som en selvstændig tilstand.
Misofoni kan optræde alene men også med andre fysiske og mentale udfordringer.
Hvad kan man gøre mod misofoni?
Misofoni påvirker ens dagligdag, men man kan lære at styre den. Behandling omfatter ofte en kombination af lydterapi og terapi fra en psykolog med forstand på tilstanden. Lydterapi kan for eksempel være en lyddevice, som skaber lyd i øret, der minder om lyden af et vandfald. Den lyd ødelægger trigger-lydene og reducerer responsen.
Din livsstil spiller også en rolle. Få regelmæssig motion, masser af søvn og vær opmærksom på dit generelle stressniveau. Du kan også gå rundt med earplugs og høretelefoner for at holde lyde ude. Lav stilleområder i dit hjem, hvor du ikke bliver forstyrret af de lyde, der generer dig.
Desuden er samtaleterapi den bedste behandling i forhold til misofoni. For eksempel kan det være rigtig givtigt, i samarbejde med en psykolog, at lave en gradvis eksponering for det, som trigger misofonien.
Kontakt os for en uforpligtende samtale om den rette behandling til dig, vi har beliggenhed både i Kgs. Lyngby og på Frederiksberg.