Multipel personlighedsforstyrrelse

Hvad er DID – dissociativ identitetsforstyrrelse?

Dissociativ identitetsforstyrrelse (DID) er en psykisk problemstilling. Personer med DID har to eller flere identiteter. Disse personligheder kontrollerer vedkommendes adfærd på forskellige tidspunkter. Hver identitet har sin egen personlige historie, træk, hvad de kan lide og antipatier. DID kan føre til huller i hukommelsen (medmindre der er tale om partiel DID, hvor amnesi ikke nødvendigvis er til stede).

Dissociativ identitetsforstyrrelse plejede at blive kaldt multipel personlighedsforstyrrelse eller split personlighedsforstyrrelse.

DID er en af ​​flere dissociative lidelser. Andre dissociative lidelser omfatter:

• Depersonalisering eller derealisering, hvor man føler sig afkoblet fra egen krop.
• Dissociativ amnesi eller problemer med at huske information om dig selv.

Du kan læse mere om dissociative lidelser på Sundhed.dk.

Hvor almindeligt er DID?

DID er meget sjælden. Lidelsen rammer mellem 0,01 og 1 % af befolkningen. Det kan forekomme i alle aldre. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at have DID.

Hvad forårsager dissociativ identitetsforstyrrelse?

DID er normalt et resultat af seksuelle eller fysiske overgreb i barndommen. Nogle gange udvikler det sig som reaktion på en naturkatastrofe eller andre traumatiske begivenheder, herunder at leve i et krigshærget land. Lidelsen er en måde, hvorpå nogen kan tage afstand eller løsrive sig fra traumer.

Hvad er tegn og symptomer på dissociativ identitetsforstyrrelse?

En person med DID har to eller flere forskellige identiteter. “Kerne”-identiteten er personens sædvanlige personlighed. “Alters” er personens alternative personligheder. Det er ikke altid meningsfuldt at tale om en kerneidentitet, da man i nogle tilfælde har adskillige identiteter, som er lige fremherskende. Nogle mennesker med DID har op til 100 alters. 

Ændringer har en tendens til at være meget forskellige fra hinanden. Identiteterne kan have forskellige køn, etniciteter, interesser og måder at interagere med deres omgivelser på. I visse tilfælde kan de også have forskellige egenskaber, såsom evnen til at tale forskellige sprog eller være i stand til at dyrke forskellige former for sport.

Andre almindelige tegn og symptomer på DID kan omfatte:

• Angst
• Vrangforestillinger
• Depression
• Desorientering
• Stof- eller alkoholmisbrug
• Hukommelsestab
• Selvmordstanker eller selvskade

Er der en test for DID?

Der findes testning, som kan bidrage til diagnosticeringen af DID, herunder DES-2 og SCID-D. En psykolog vil gennemgå dine symptomer og din personlige helbredshistorie. De kan desuden udføre tests for at udelukke underliggende fysiske årsager til symptomerne, såsom hovedskader eller hjernetumorer.

Symptomer på DID viser sig ofte i barndommen, mellem 5 og 10 år. Men forældre, lærere eller sundhedspersonale kan overse signalerne. DID kan forveksles med andre adfærds- eller indlæringsproblemer, der er mere almindelige hos børn, såsom opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD). Af denne grund bliver DID normalt ikke diagnosticeret før voksenalderen.

Hvad er behandlingen for dissociativ identitetsforstyrrelse?

Noget medicin kan hjælpe på følgevirkningerne af DID, herunder depression eller angst. Men den mest effektive behandling er psykoterapi. En psykolog kan guide dig til den rette behandling. Du kan få gavn af både individuel, gruppe- eller familieterapi.

Terapi fokuserer på:

• Identificere og arbejde gennem tidligere traumer eller misbrug
• Håndtering af pludselige adfærdsændringer
• Sammenlægning af separate identiteter til en enkelt identitet

Kan hypnose hjælpe med DID?

Der er nogle, der anbefaler hypnoterapi i kombination med psykoterapi. Hypnoterapi er en form for guidet meditation. Det kan hjælpe folk med at erindre undertrykte minder. Det kræver dog en særlig viden om dissociativ identitetsforstyrrelse at arbejde med hypnoterapi. 

Kan dissociativ identitetsforstyrrelse forebygges?

Det er svært at forhindre DID i at udvikle sig, når det først er opstået. Men at identificere tegnene så tidligt i livet som muligt og søge behandling kan hjælpe dig med at håndtere symptomerne bedre. Forældre, omsorgspersoner og lærere bør holde øje med tegn hos små børn. Behandling kort efter episoder med misbrug eller traumer er især vigtigt, hvis man skal forhindre DID i at opstå.

Det kan også hjælpe med at identificere triggere, der forårsager personligheds- eller identitetsændringer. Almindelige triggere inkluderer stress eller stofmisbrug. At håndtere stress og undgå stoffer og alkohol kan hjælpe med at reducere hyppigheden af forskellige ændringer, der kontrollerer din adfærd.

Vil dissociativ identitetsforstyrrelse forsvinde?

De fleste mennesker med lidelsen vil skulle håndtere den resten af deres liv. Men der findes adskillige behandlingsmetoder, som kan hjælpe med at reducere symptomerne og i nogle tilfælde få dem til at forsvinde helt. Uanset hvad, så vil behandling hjælpe dig til at have mere kontrol over dine tanke- og handlemønstre. Med tiden vil du således opleve at fungere bedre på arbejdet, derhjemme eller i din omgangskreds.

Hvordan arbejder man med DID i praksis?

I arbejdet med DID er det vigtigt, at man både arbejder med at skabe integration mellem de forskellige alters, men at man også samtidig har fokus på de bagvedliggende traumer.

I et typisk behandlingsforløb vil man indledningsvist forsøge at kortlægge kerneidentiteten og de forskellige alters. Som oftest vil psykologen møde kerneidentiteten første gang, men han vil over tid møde de forskellige alters. I samspil med klienten vil psykologen hjælpe vedkommende til at skabe integration mellem disse ved at få dem til at kommunikere med hinanden. Dette hjælper til, at der kan blive skabt en fælles målsætning omkring behandlingen. 

Når den fælles målsætning er kortlagt vil kommunikationen mellem kerneidentiteten og de forskellige alters være i fokus, og man vil eksempelvis arbejde med, hvordan disse kan mødes til en fælles samtale. 

De fælles samtaler vil typisk skulle foregå ad flere omgange mellem sessionerne, og disse vil over tid kunne hjælpe til, at man kan begynde arbejdet med de underliggende traumer.

De underliggende traumer vil man herefter arbejde med ved at benytte forskellige traumefokuserede metoder. 

I en succesfuld behandling vil traumearbejdet lede hen imod en integration, således at der til sidst vil være en integreret selvoplevelse, som kan rumme og forstå de traumer, som vedkommende er blevet udsat for. I denne sidste fase vil traumet blive forløst, og klienten vil lære at leve et meningsfuldt liv, hvor dissociationen ikke længere er en nødvendig forsvarsmekanisme mod traumatiske oplevelser. 

Er der måder at gøre livet med DID nemmere på?

Et stærkt støttesystem kan gøre livet med DID mere overskueligt. Sørg for, at du har sundhedspersonale, familiemedlemmer og venner, der kender til og forstår din tilstand. Kommuniker åbent og ærligt med personerne i dit støttesystem, og vær ikke bange for at bede om hjælp.

Hos os er tillid nøglen til godt samarbejde, og vi er underlagt fortrolighed.

Hvis en ven eller et familiemedlem har DID, hvordan kan jeg så hjælpe?

At have en man holder af med DID kan være forvirrende og overvældende. Du ved måske ikke, hvordan du skal reagere på deres forskellige ændringer eller adfærd. Du kan hjælpe ved at:

• Lære om DID og dets symptomer.
• Tilbyde at deltage i familierådgivning eller støttegrupper med den, som du er pårørende til
• Forblive rolig og støttende, når der sker pludselige adfærdsændringer.

Den Krøllede Hjerne har rigtig gode erfaringer med behandling af dissociative lidelser, og det er faktisk også et af vores primære behandlingsområder. Vi har kontor både i Kgs. Lyngby, Hillerød og på Frederiksberg – kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om den rette behandling til dig.