Få personlig psykologhjælp på en ny måde
Nyt forløb i 2025: Perfektionisme
– Slip ud af de urealistisk høje krav og genfind din ro.
Føler du, at du aldrig helt gør tingene godt nok – uanset hvor meget ros eller anerkendelse du får? Bliver du mere optaget af at gøre alting “perfekt” end at nyde processen og resultaterne? Eller bruger du unødigt lang tid på at rette småfejl i jagten på det fejlfrie? Så er dette forløb skabt til dig. Forløbet er særligt relevant for dig, hvis:
- Du ved, at du godt kunne bruge hjælp fra en professionel psykolog.
- Du er ikke helt klar til at kaste dig ud i et 1:1 psykologforløb, men samtidig ønsker du dig mere end et generisk videokursus.
- Du ønsker en mindre grænseoverskridende, mere overskuelig og prisvenlig løsning end et traditionelt psykologforløb.
Ønsker du at tilmelde dig forløbet?
Vi har lige nu ledige tider til dette forløb i foråret 2025. Klik på Tilmeld dig og læs mere.
En kort introduktion til vores forløb – og hvilke fordele du får
Dette forløb er til dig, der føler, at perfektionisme holder dig tilbage i hverdagen, men som ikke ønsker et traditionelt og længerevarende 1:1-psykologforløb.
- Hvad: Du får et online psykologforløb i et nyt format, der kombinerer personlig støtte som i et 1:1 forløb med fordelene ved et gruppeforløb. I forløbet vil der være flere deltagere (8-12 personer), som har de samme udfordringer, men du hverken ser, taler eller kender navnene på de andre – alt foregår anonymt mellem deltagerne. Det er kun psykologen, som du kan se og høre under online-sessionerne. Deltagerne bliver placeret i de rette grupper ved tilmeldingen ud fra en række spørgsmål. På den måde kan psykologen skræddersy indholdet præcis til dig og resten af gruppen, da du er i en gruppe med mennesker, som oplever de samme udfordringer som dig.
- Hvorfor: Du får hjælp fra en professionel psykolog til en lavere pris og lettere tilgængelighed end i et traditionelt 1:1 psykologforløb.
- Hvordan: Du deltager anonymt med de andre i online-sessioner med psykologen og har derudover adgang til en online platform 24/7 hvor du kan lave ugentlige check-ins, skrive dine udfordringer og spørgsmål – hvilket psykologen bruger til at skræddersy indholdet i live-sessionerne til netop dig og resten af gruppen. På platformen kan du også se øvelser og materialer uploadet fra din psykolog.
- Fordele: Mere konkret, mere prisvenligt, mere fleksibelt
Vil du have det fulde overblik? Så læs videre herunder.
Er du allerede klar til at tilmelde dig? Klik her
Hvad er en perfektionisme?
Perfektionisme er et mønster, hvor du stiller så høje krav til dig selv (og måske også til andre), at du aldrig helt bliver tilfreds. Det kan vise sig ved:
- En overdreven frygt for at lave fejl eller “dumme sig”.
- Tendens til at bruge ekstremt lang tid på små detaljer.
- Følelser af skyld eller skam, hvis noget ikke er helt perfekt.
- En konstant jagt på ydre anerkendelse, der sjældent føles nok.
Ifølge forskningen kan perfektionisme føre til stress, angst og i nogle tilfælde udbrændthed, fordi presset fra egne (ofte urealistiske) standarder bliver for stort. Du er langt fra alene og med den rette støtte kan du lære at sænke skuldrene, uden at gå på kompromis med kvalitet eller dine værdier.
Vil du læse mere om nogle af de udfordringer, man typisk oplever med perfektionisme? Klik for en uddybende forklaring.
Hvornår bliver ambitioner til perfektionisme?
Mange, der kæmper med perfektionisme, oplever, at deres høje ambitioner eller “gode standarder” over tid er blevet en hæmsko, der skaber stress, selvkritik og usikkerhed. Det kan skyldes:
- Et stort behov for kontrol: Frygten for at miste overblikket, hvis ikke alt er i skønneste orden.
- Lav selvfølelse bag facaden: Man kompenserer for usikkerhed ved at være “fejlfri”.
- Sammenligning med andre: Sociale medier og omverdenens forventninger kan presse dig til at leve op til et glansbillede.
- Vanskeligheder med at give slip: At uddelegere eller lade andre stå for dele af en opgave kan føles umuligt.
I længden kan perfektionisme føre til udmattelse, ensomhed og en følelse af ikke at være god nok, uanset hvor meget du præsterer. Dette forløb er skabt til at hjælpe dig med at ændre disse mønstre og skabe en sundere balance mellem at gøre dit bedste og at være tilfreds med det, du faktisk opnår.
Læs mere om Perfektionisme her.
Vores koncept forklaret i detaljer
Vi har udviklet en ny måde at tilbyde psykologhjælp på, hvor du stadig får den personlige støtte fra en professionel psykolog, som du kender fra et 1:1-forløb – blot til en lavere pris og i et mere tilgængeligt format. Konceptet forener det bedste fra individuel terapi og gruppeforløb, uden at gå på kompromis med den personlige del af behandlingen.
Kort fortalt: Vi tilbyder dette forløb til den unge mand mellem 20-30 år, hvor der i hvert forløb vil være flere deltagere (8-12 personer), som alle kæmper med de samme udfordringer, der er karakteristiske for perfektionisme. Du får et personligt forløb, der minder meget om et 1:1 psykologforløb, men det foregår i en gruppe – uden at du oplever det som sådan, da din deltagelse er helt anonym blandt de andre deltagere og du derfor ikke skal dele dine følelser med de andre. Alligevel drager du fordel af de nye perspektiver fælles for gruppen, som skaber nye handlemuligheder, da du pludselig får øje på ting, som du ikke havde opdaget før.
Dette er muligt, fordi det hele foregår online. Når du tilmelder dig forløbet, besvarer du nogle indledende spørgsmål, som din psykolog bruger til at sammensætte de rette grupper ud fra deltagernes fælles udfordringer og symptomer. Du får også adgang til en online platform, hvor du kan foretage ugentlige check-ins, indtaste spørgsmål og beskrive dine aktuelle udfordringer. Gennem disse indsigter får din psykolog et godt overblik over deltagernes udfordringer, så din psykolog kan tilpasse terapien personligt til gruppen i forløbet. Med denne tilgang kan vi tilbyde en personlig oplevelse, der på mange måder vil være som et traditionelt 1:1 psykologforløb, men med lavere omkostninger og mere tilgængelighed.
Hvad kan du opnå gennem forløbet?
- Sunde forventninger til dig selv: Lær at skelne mellem at gøre dit bedste og at jagte et uopnåeligt ideal, så du ikke brænder ud.
- Mindre selvkritik og stress: Få konkrete redskaber til at håndtere negative tanker, der ofte dukker op, når du frygter at fejle.
- Bedre balance mellem perfektion og tilfredshed: Find ro i at lave gode, men ikke nødvendigvis fejlfri præstationer.
- Tryghed i at bede om hjælp: Slip tanken om, at du skal klare alt selv” og oplev friheden i at kunne samarbejde og uddelegere.
Hvorfor er det svært at søge hjælp?
Selvom mange ønsker en større livsglæde og bedre greb om udfordringerne, kan det være overvældende og et stort skridt at kontakte en psykolog direkte. Dette skyldes blandt andet:
- Stigmatisering: Mange mennesker føler, at de burde klare alting selv.
- Overvældende eller grænseoverskridende: At skulle tale om sårbare emner og svære følelser kan opleves meget konfronterende
- Økonomi: Traditionel 1:1-terapi er dyrere.
- Tidskrævende: Tanken om faste møder kan virke afskrækkende.
Resultatet er, at mange venter for længe før de søger hjælp og ender med at sidde fast i livet i årevis. Det er netop derfor, at vi har udviklet denne nye måde at få psykologhjælp på.
Sådan fungerer det – trin for trin
- Tilmelding og indledende spørgsmål
– Du besvarer nogle spørgsmål om dine udfordringer og din baggrund.
– Din psykolog bruger svarene til at placere dig i en gruppe med andre, der oplever samme udfordringer. Din anonymitet bevares for de andre i gruppen. - Adgang til online platform
– Funktionaliteter: Udfør ugentlige check-ins, indtast dine tanker, spørgsmål, fremskridt og udfordringer. Din psykolog får dermed et samlet overblik over gruppens situation.
– Personlige øvelser og materialer: Din psykolog sender dig løbende anbefalinger og øvelser til netop det, du har brug for hjælp med.
– 24/7 support: Platformen er altid tilgængelig, så du kan få hjælp, når det passer dig. - Ugentlige online sessioner
– Live-sessioner: Hver 14. dag i forløbets varighed (4 måneder) deltager du i online sessioner, hvor din psykolog besvarer spørgsmål og tager udgangspunkt i udfordringerne for netop jeres gruppe, som var det et traditionelt 1:1 forløb. Du behøver ikke at sige eller gøre noget under live-sessioner – du kan blot lytte med.
– Anonym deltagelse: Du kan skrive dine spørgsmål på forhånd via platformen eller stille dem i chatten til din psykolog under livesessionen og stadig bevare din anonymitet.
– Læring fra hinanden: Psykologen trækker på anonyme eksempler, så du kan få indblik i andres erfaringer. Ved at lytte til andres anonymiserede spørgsmål og erfaringer kan du få nye indsigter og perspektiver, som du ikke selv havde tænkt på. - Personlig opfølgning
– Skulle der opstå udfordringer, som kræver ekstra opmærksomhed uden for gruppens fokus, kontakter psykologen dig direkte. På den måde får du samme nærvær og støtte som i et individuelt forløb.
Klar til at komme videre med din perfektionisme?
Mærker du, at perfektionisme påvirker din livsglæde, din motivation eller din tro på fremtiden?
Tilmeld dig herunder eller skriv til os på denkroelledehjerne@protonmail.com hvis du har spørgsmål.
Praktiske oplysninger
Forløbet afholdes af en Aut. Psykolog fra Den Krøllede Hjerne. Læs mere om os her.
Varighed: 4 måneder med live sessioner hver 14. dag (8 sessioner i alt)
Pris: 3499,- (437,- pr. session. Vores normalpris: 1200,- pr. session. Den samlede besparelse er dermed +6000,-)
Startdato: Vælg mellem flere datoer ved tilmeldelse (Lige nu: Ledige datoer fra foråret 2025)