psykolog Lyngby

Få personlig psykologhjælp på en ny måde

Nyt forløb i 2025: Overspringshandlinger

– Kom ud af stilstand og tilbage i førersædet.

Føler du dig fanget i endeløse overspringshandlinger, hvor du konstant udskyder det, der virkelig betyder noget? Slås du med dårlig samvittighed over ting, der ikke bliver gjort? Eller ender du altid med at underholde dig selv med småting, mens de vigtigste opgaver bliver skubbet væk? Så er dette forløb skabt til dig. Forløbet er særligt relevant for dig, hvis:

  • Du ved, at du godt kunne bruge hjælp fra en professionel psykolog.
  • Du er ikke helt klar til at kaste dig ud i et 1:1 psykologforløb, men samtidig ønsker du dig mere end et generisk videokursus.
  • Du ønsker en mindre grænseoverskridende, mere overskuelig og prisvenlig løsning end et traditionelt psykologforløb.

Ønsker du at tilmelde dig forløbet?

Vi har lige nu ledige tider til dette forløb i foråret 2025. Klik på Tilmeld dig og læs mere. 

En kort introduktion til vores forløb – og hvilke fordele du får

Dette forløb er til dig der føler, at overspringshandlinger styrer din hverdag, og som ikke ønsker et traditionelt 1:1-psykologforløb. 

  • Hvad: Du får et online psykologforløb i et nyt format, der kombinerer personlig støtte som i et 1:1 forløb med fordelene ved et gruppeforløb. I forløbet vil der være flere deltagere (8-12 personer), som har de samme udfordringer, men du hverken ser, taler eller kender navnene på de andre – alt foregår anonymt mellem deltagerne. Det er kun psykologen, som du kan se og høre under online-sessionerne. Deltagerne bliver placeret i de rette grupper ved tilmeldingen ud fra en række spørgsmål. På den måde kan psykologen skræddersy indholdet præcis til dig og resten af gruppen, da du er i en gruppe med mennesker, som oplever de samme udfordringer som dig.
  • Hvorfor: Du får hjælp fra en professionel psykolog til en lavere pris og lettere tilgængelighed end i et traditionelt 1:1 psykologforløb.
  • Hvordan: Du deltager anonymt med de andre i online-sessioner med psykologen og har derudover adgang til en online platform 24/7 hvor du kan lave ugentlige check-ins, skrive dine udfordringer og spørgsmål – hvilket psykologen bruger til at skræddersy indholdet i live-sessionerne til netop dig og resten af gruppen. På platformen kan du også se øvelser og materialer uploadet fra din psykolog.
  • Fordele: Mere konkret, mere prisvenligt, mere fleksibelt

Vil du have det fulde overblik? Så læs videre herunder.
Er du allerede klar til at tilmelde dig? Klik her

 

Læs mere om lavt selvværd hos Den Krøllede Hjerne

 

Hvad er en overspringshandlinger?

Overspringshandlinger er en vane eller adfærd, hvor du gentagne gange udsætter vigtige opgaver til fordel for andre (ofte mindre vigtige) aktiviteter. Det kan føles som:

  • Et konstant tomrum af dårlig samvittighed og stress over, at du ikke “kommer videre”.
  • Evig udsættelse af opgaver og mål, der faktisk betyder noget for dig.
  • Dårlige undskyldninger for at gøre alt muligt andet – fra at se YouTube til at rydde op i sokkeskuffen – bare ikke det vigtigste.
  • En indre uro der gør, at du aldrig for alvor kan slappe af.

Forskning viser blandt andet, at overspringshandlinger ofte hænger sammen med underliggende usikkerhed, manglende struktur eller en frygt for at fejle. Med andre ord: Du er ikke doven eller uduelig – du har bare udviklet et mønster, der stopper dig fra at handle, selv når du egentlig gerne vil.

Vil du læse mere om nogle af de udfordringer, man typisk oplever med overspringshandlinger? Klik for en uddybende forklaring.


Hvorfor ender jeg altid med at udskyde det vigtigste?
Mange, der lider af overspringshandlinger, oplever, at de gerne vil være produktive og handlekraftige, men alligevel bliver fanget i en spiral af udsættelse og halvhjertede forsøg. Det kan skyldes:

  • Perfektionisme: Du vil gøre det 100% rigtigt og derfor starter du slet ikke.
  • Frygt for fiasko: Du er bange for at fejle og overspringshandlinger bliver en slags “sikkerhedsventil.”
  • Manglende plan: Du har ikke en klar og realistisk strategi for, hvordan du skal gribe tingene an.
  • Indre uro: Bekymringer eller tankemylder, der afleder din opmærksomhed fra det vigtige.

For nogle fører dette til kronisk stress, lav selvtillid og en følelse af at stå stille i livet. Samtidig kan man opleve, at forhold, studie eller karriere lider under den manglende handlekraft.

Men sådan behøver det ikke at være.
Formålet med dette forløb er at give dig de redskaber, du har brug for, så du gradvist kan ændre dine adfærdsmønstre og komme ud af den onde cirkel af overspringshandlinger. Du vil lære nye, praktiske metoder til at tage fat om udfordringerne, styrke dit selvbillede og skabe en hverdag, hvor du ikke konstant “løber fra” det vigtige.

Læs mere om Overspringshandlinger her.

 

Vores koncept forklaret i detaljer

Vi har udviklet en ny måde at tilbyde psykologhjælp på, hvor du stadig får den personlige støtte fra en professionel psykolog, som du kender fra et 1:1-forløb – blot til en lavere pris og i et mere tilgængeligt format. Konceptet forener det bedste fra individuel terapi og gruppeforløb, uden at gå på kompromis med den personlige del af behandlingen.

Kort fortalt: Vi tilbyder dette forløb til den unge mand mellem 20-30 år, hvor der i hvert forløb vil være flere deltagere (8-12 personer), som alle kæmper med de samme udfordringer, der er karakteristiske for overspringshandlinger. Du får et personligt forløb, der minder meget om et 1:1 psykologforløb, men det foregår i en gruppe – uden at du oplever det som sådan, da din deltagelse er helt anonym blandt de andre deltagere og du derfor ikke skal dele dine følelser med de andre. Alligevel drager du fordel af de nye perspektiver fælles for gruppen, som skaber nye handlemuligheder, da du pludselig får øje på ting, som du ikke havde opdaget før.

Dette er muligt, fordi det hele foregår online. Når du tilmelder dig forløbet, besvarer du nogle indledende spørgsmål, som din psykolog bruger til at sammensætte de rette grupper ud fra deltagernes fælles udfordringer og symptomer. Du får også adgang til en online platform, hvor du kan foretage ugentlige check-ins, indtaste spørgsmål og beskrive dine aktuelle udfordringer. Gennem disse indsigter får din psykolog et godt overblik over deltagernes udfordringer, så din psykolog kan tilpasse terapien personligt til gruppen i forløbet. Med denne tilgang kan vi tilbyde en personlig oplevelse, der på mange måder vil være som et traditionelt 1:1 psykologforløb, men med lavere omkostninger og mere tilgængelighed.

Hvad kan du opnå gennem forløbet?

  1. Mere struktur og handlekraft: Lær teknikker til at sætte klare mål og komme i gang med dem, i stedet for at udskyde alt til sidste øjeblik.
  2. Bedre selvdisciplin og planlægning: Få redskaber til at bryde store opgaver ned i overskuelige dele og holde fast i motivationen undervejs.
  3. Mindre dårlig samvittighed: Sig farvel til den konstante følelse af skyld og utilfredshed ved at udvikle en mere konstruktiv indstilling til dine opgaver.
  4. Styr på din indre kritiker: Lær at håndtere de negative tanker, der ofte driver overspringshandlinger, så du kan agere frem for at frygte.
Bliv klogere på selvværd og lavt selvværd hos Den Krøllede Hjerne

 

Hvorfor er det svært at søge hjælp?

Selvom mange ønsker en større livsglæde og bedre greb om udfordringerne, kan det være overvældende og et stort skridt at kontakte en psykolog direkte. Dette skyldes blandt andet:

  •  Stigmatisering: Mange mennesker føler, at de burde klare alting selv.
  • Overvældende eller grænseoverskridende: At skulle tale om sårbare emner og svære følelser kan opleves meget konfronterende
  • Økonomi: Traditionel 1:1-terapi er dyrere.
  • Tidskrævende: Tanken om faste møder kan virke afskrækkende.

Resultatet er, at mange venter for længe før de søger hjælp og ender med at sidde fast i livet i årevis. Det er netop derfor, at vi har udviklet denne nye måde at få psykologhjælp på.

Sådan fungerer det – trin for trin

  1. Tilmelding og indledende spørgsmål
    – Du besvarer nogle spørgsmål om dine udfordringer og din baggrund.
    – Din psykolog bruger svarene til at placere dig i en gruppe med andre, der oplever samme udfordringer. Din anonymitet bevares for de andre i gruppen.
  2. Adgang til online platform
    – Funktionaliteter: Udfør ugentlige check-ins, indtast dine tanker, spørgsmål, fremskridt og udfordringer. Din psykolog får dermed et samlet overblik over gruppens situation.
    – Personlige øvelser og materialer: Din psykolog sender dig løbende anbefalinger og øvelser til netop det, du har brug for hjælp med.
    – 24/7 support: Platformen er altid tilgængelig, så du kan få hjælp, når det passer dig.
  3. Ugentlige online sessioner
    – Live-sessioner: Hver 14. dag i forløbets varighed (4 måneder) deltager du i online sessioner, hvor din psykolog besvarer spørgsmål og tager udgangspunkt i udfordringerne for netop jeres gruppe, som var det et traditionelt 1:1 forløb. Du behøver ikke at sige eller gøre noget under live-sessioner – du kan blot lytte med.
    – Anonym deltagelse: Du kan skrive dine spørgsmål på forhånd via platformen eller stille dem i chatten til din psykolog under livesessionen og stadig bevare din anonymitet.
    – Læring fra hinanden: Psykologen trækker på anonyme eksempler, så du kan få indblik i andres erfaringer. Ved at lytte til andres anonymiserede spørgsmål og erfaringer kan du få nye indsigter og perspektiver, som du ikke selv havde tænkt på.
  4. Personlig opfølgning
    – Skulle der opstå udfordringer, som kræver ekstra opmærksomhed uden for gruppens fokus, kontakter psykologen dig direkte. På den måde får du samme nærvær og støtte som i et individuelt forløb.

 

Klar til at komme videre med overspringshandlinger?

Mærker du, at overspringshandlinger påvirker din livsglæde, din motivation eller din tro på dig selv?

Tilmeld dig herunder eller skriv til os på denkroelledehjerne@protonmail.com hvis du har spørgsmål.

 

Praktiske oplysninger

Forløbet afholdes af en Aut. Psykolog fra Den Krøllede Hjerne. Læs mere om os her.

Varighed: 4 måneder med live sessioner hver 14. dag (8 sessioner i alt)

Pris: 3499,- (437,- pr. session. Vores normalpris: 1200,- pr. session. Den samlede besparelse er dermed +6000,-)

Startdato: Vælg mellem flere datoer ved tilmeldelse (Lige nu: Ledige datoer fra foråret 2025)