Udbrændthed
Udbrændthed er typisk beskrevet som en gennemgribende fysisk og psykisk udmattelse. Som navnet også antyder, så kommer dette ofte i forbindelse med, at du har kørt dig selv for hårdt og for længe.
Mange af symptomerne på udbrændthed er de samme som hos folk, der oplever at have en depression – især følelsen af ikke at slå til samt udpræget træthed. Du kan også opleve fysiske symptomer, såsom mavepine, hovedpine eller influenzaagtige symptomer, som ikke går i sig selv.
Udbrændthed og arbejde
Mange, der kæmper med udbrændthed, føler, at roden til deres problemer kommer fra deres arbejde – du kan også se mere om arbejdsrelateret stress her.
Mange, der oplever udbrændthed i forbindelse med arbejde, føler desuden, at de aldrig kan slappe af, og at selv de mindste ting bliver uoverskuelige og svære at overkomme. Mange har også en konstant følelse af at være ineffektive.
Faktisk kan du få så svært ved at slappe af, at dit arbejde også går ind og fylder i dit privatliv, når du har fri. Hvis du føler, at det er svært at genvinde en god balance mellem arbejde og privatliv, og du mistænker, at du måske kan være udbrændt, så er det en god idé at søge hjælp til at få det godt igen.
Kom tilbage på sporet
Du kan nemt føle, at det er helt umuligt at komme tilbage, når du først er helt udbrændt. Hos Den Krøllede Hjerne vil vi hjælpe dig med at finde de rigtige teknikker til stresshåndtering og sørge for, at du får den helt rette behandling, så du kan få overskuddet og glæden tilbage i dit liv.
Kontakt os for en uforpligtende samtale!