Personlighedsforstyrrelse test
Personlighedsforstyrrelse test
Testen er en screening
Ligesom vores andre tests på hjemmesiden, er testen for personlighedsforstyrrelse en screening for kernesymptomer på personlighedsforstyrrelse. Med andre ord afspejler testens resultat i hvor høj grad, du har symptomer på en personlighedsforstyrrelse.
Forskellige typer personlighedsforstyrrelser
Der findes flere forskellige personlighedsforstyrrelser, som er karakteriseret ved vidt forskellige typer symptomer. Testen for personlighedsforstyrrelse nedenfor specificerer ikke hvilken type personlighedsforstyrrelse, du kan ske at udvise symptomer på. Den screener blot for, om det er sandsynligt, at du kunne have en personlighedsforstyrrelse.
Du kan læse om de forskellige typer personlighedsforstyrrelser her.
Hvis du har symptomer på personlighedsforstyrrelse
Hvis vores test for personlighedsforstyrrelse indikerer, at du kunne have en personlighedsforstyrrelse, anbefaler vi, at du bliver udredt hos en psykiater eller psykolog. Dette kan ske ved, at du henvender dig hos din egen læge, som kan henvise dig videre gennem det offentlige system. Alternativt kan du vælge at blive udredt i det private system ved selv at kontakte en psykiater eller psykolog.
En udredning er nødvendig for at få stillet en præcis diagnose, som sikrer at du får den rigtige hjælp.
Hos Den Krøllede Hjerne har vi mange års erfaring og ekspertise indenfor udredning. Vi sørger desuden altid for kort ventetid, så du hurtigt kan få stillet den rigtige diagnose og få hjælp til det, der er svært. Du kan læse mere om udredning og psykologisk testning hos os lige her.
Tag vores personlighedsforstyrrelse test her
Hvis du har spørgsmål eller ønsker udredning
Hvis testen ovenfor har indikeret, at du har symptomer på personlighedsforstyrrelse, kan du som nævnt blive udredt nærmere hos os.
Flere af vores psykologer i Lyngby og på Frederiksberg kan varetage udredning for personlighedsforstyrrelser med kort ventetid.
Hos os kan du være sikker på at modtage en varm og professionel behandling fra den første kontakt til forløbet afsluttes. Vi står klar til at vejlede, støtte, udrede og behandle – alt efter hvad der giver mening for dig, der hvor du er.
Ønsker du en udredning for personlighedsforstyrrelse hos os, er du meget velkommen til at kontakte os her. Du kan ligeledes ringe til os på +45 60 66 12 24, eller skrive en mail til denkroelledehjerne@protonmail.com.
Vi ved, at der kan være mange overvejelser forbundet med, om man ønsker en udredning for personlighedsforstyrrelse. Du er derfor naturligvis også meget velkommen til at kontakte os helt uforpligtende, hvis du har spørgsmål.
Personlighedsforstyrrelse test – Folk spørger også om…
Hvordan ved man om man har en personlighedsforstyrrelse?
Den eneste måde, man med sikkerhed kan vide, om man har en personlighedsforstyrrelse, er ved at blive udredt. Der er dog nogle kernesymptomer, der kan give mistanke om en personlighedsforstyrrelse. Disse symptomer inkluderer besvær med at fornemme, hvem man egentlig er. Derudover kan man have svært ved at indgå i relationer og stole på andre. Endelig kan man have svært ved at udholde og regulere følelser.
Hvad er en emotionel personlighedsforstyrrelse?
En emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse viser sig ved, at man svinger meget i sine følelser og har svært ved at regulere dem. Man kan have et højt temperament og tendens til tit at komme i konflikt med andre. Man kan ligeledes have tendens til at handle impulsivt.
Kan man blive rask fra en personlighedsforstyrrelse?
Tidligere mente man ikke, at det var muligt at blive rask fra en personlighedsforstyrrelse. I dag har man dog fundet ud af, at man kan blive rask fra mange personlighedsforstyrrelser. Behandlingen over længere tid er oftest nødvendigt. Dog vil den rette behandling gøre, at man bliver i stand til bedre at håndtere sine symptomer, og at de gradvist vil fylde mindre og mindre.
__________