psykolog Lyngby
Depression symptomer

Depression symptomer: Symptomer og tegn på depression

Mistænker du, at du har en depression?

På denne side kan du læse mere om symptomer og tegn på depression. Det er vigtigt at kende til symptomerne på depression, da depression er en alvorlig lidelse, der ofte kræver behandling. Her på siden kan du derfor også læse mere om, hvordan du får hjælp, hvis du har symptomer på depression. 

Ønsker du en samtale?

Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer, som kan give råd og yde vejledning ved symptomer på depression.

Hvad er depression?

At føle sig ked af det og nedtrykt en gang imellem er en naturlig del af livet. Det kan være en sund reaktion, når noget i vores omgivelser er svært. Men når følelser som tristhed, fortvivlelse og meningsløshed fylder det meste af tiden, kan det være symptomer på depression.

En depression påvirker, hvordan du tænker, føler og fungerer i din hverdag. Tegn på depression indebærer, at dagligdagsopgaver pludselig kan føles uoverskuelige, at det kan være svært at mærke glæde, eller at du føler dig træt hele tiden. Sådanne symptomer på depression kan bl.a. forstyrre din evne til at arbejde, studere, spise normalt og få sovet. Bare det at komme igennem dagen kan føles som en kamp.

Nogle beskriver, at depression kan føles som at ”leve i et sort hul”. Andre beskriver en følelse af forestående undergang, eller at de føler sig livløse, tomme og drænede. Ofte kan også især mænd føle sig mere vrede og rastløse end normalt.

Uanset hvilke tegn på depression du oplever, så er det en tilstand, der ikke må ignoreres. Depression har store konsekvenser for vores overordnede velvære, og det anbefales derfor, at depression behandles.

Uanset hvor håbløst det kan føles lige nu, så kan du få det bedre. At forstå årsagerne til depression og at kende til depression-symptomer, er ofte første skridt til at få det bedre og overvinde depressionen.

På Sundhed.dk kan du læse mere om, hvad depression er.

Depression symptomer: De mest almindelige symptomer på depression

Depression-symptomer kan variere lidt fra person til person. Der er dog nogle fælles tegn og symptomer, der ofte går igen.
Jo flere af de nedenstående symptomer på depression du har, jo mere sandsynligt er det, at du har en depression. Hvis du ønsker, kan du også tage vores depressionstest lige her.

 

10 almindelige symptomer på depression

  1. 1. En følelse af hjælpeløshed, håbløshed og/eller meningsløshed. Dette kan fx vise sig i form af tanker om, at intet nogensinde kan blive bedre. – Eller at du ikke kan gøre noget for at få det bedre. Sådanne tanker er meget karakteristiske tegn på depression. 


  2. 2. Manglende interesse for daglige aktiviteter; Ting der tidligere gav mening og interesserede dig, gør det måske ikke længere. Du kan føle dig ligeglad med aktiviteter og socialt samvær, have mistet sexlysten eller føle, at du har mistet evnen til at glæde dig over ting i livet.

    3. Ændringer i appetit eller vægt. Nogle spiser mere og tager på i forbindelse med en depression, mens andre spiser mindre og taber sig.

    4. Træthed og søvnproblemer: Almindelige symptomer på depression inkluderer øget træthed, og at man sover mere end normalt. Omvendt kan man også opleve at have svært ved at sove og finde ro, hvorved nattesøvnen kan blive påvirket meget. Dette kan gøre det endnu sværere at fungere end ellers.

    5. Vrede og irritabilitet. Har man en depression, vil man også kunne føle sig mere vred eller hurtigere til at blive irriteret end normalt. Man kan føle, at ens lunte er blevet kortere, og at alt går en på nerverne.

    6. Udmattethed. Ved depression kan man opleve, at det føles som om, at man er drænet for energi; Kroppen og hovedet kan føles tunge, og selv små opgaver kan tage lang tid at færdiggøre.

    7. Lavt selvværd eller selvhad. Depression er ofte forbundet med ekstremt negative tanker om en selv. Man kan tænke, at man ikke duer til noget, at det ville være bedre, hvis man ikke var her, og at man ikke fortjener at have det godt. Også disse tanker er meget karakteristiske og almindelige tegn på depression. 

    8. Koncentrationsproblemer. Du kan have svært ved at være til stede i det, der foregår omkring dig. Det kan være svært at fokusere, huske og tage beslutninger.

    9. Uforklarlige smerter. Andre symptomer på depression omfatter smerter og fysiske symptomer. Det kan være i form af fx hovedpine, ondt i maven eller ømme muskler.

    10. Tanker om døden eller selvmordstanker. Endelig er det normalt at have flere tanker om døden, hvis man har en depression. Derudover kan man have selvmordstanker og tanker om, at livet ikke er værd at leve, og at det ville være lettere, hvis man var død.
    – Har du selvmordstanker er det vigtigt, at du kontakter din egen læge hurtigst muligt, så du kan få hjælp. Du kan også ringe til Livslinjen på tlf.: 70 201 201. 

Depression symptomer - Læs mere om symptomer på depression hos Den Krøllede Hjerne.

Depression eller bipolar lidelse?

Bipolar lidelse – også kendt som maniodepressiv lidelse – involverer store skift i humør, tankegang og opførsel. Man kan have perioder, hvor man føler sig på toppen: Man har masser af energi og går måske i gang med nye projekter. De fleste vil opleve et markant mindsket søvnbehov. Nogle kan snakke konstant, opleve øget sexlyst, eller endda udvise såkaldt risikoadfærd; Fx ved at køre for hurtigt, drikke meget eller tage stoffer.

Dog vil man ved bipolar lidelse også opleve perioder med store dyk. Her vil depressionen tage over, og man vil opleve mange af de tidligere nævnte symptomer og tegn på depression.

Bipolar lidelse kan gå udiagnosticeret hen, da man oftest søger hjælp i de depressive perioder. Her får lægen måske ikke hele sygdomshistorikken med, hvorved lægen tænker depression fremfor bipolar lidelse. 

Det kan være et stort problem, da almindelige antidepressiver som regel ikke er den bedste behandling ved bipolar lidelse. 

 

Depression og risiko for selvmord

Depression er en alvorlig risikofaktor for selvmord. Dyb fortvivlelse og håbløshed kan få selvmord til at virke som den eneste udvej. Hvis du er pårørende til nogen med symptomer på depression, skal du i forbindelse med selvmordsrisiko være særligt opmærksom på følgende:

  • Tale om selvmord eller skade på en selv
  • Udtrykker stærke følelser om håbløshed eller at være fanget
  • En unormal fokus på døden eller det at dø
  • Opfører sig hensynsløst som hvis de gerne vil dø (f.eks. kører over for rødt)
  • Ringer til eller besøger folk for at sige farvel
  • Ordner papirer og andet – f.eks. giver ting væk
  • Siger ting som ”alle får det bedre uden mig” eller ”jeg gider ikke mere”
  • Et pludseligt skifte fra at være meget langt nede til at opføre sig roligt og glad

Hvis du tror at en ven eller familiemedlem overvejer selvmord, så tøv ikke med at spørge ind til det. Det gør ikke tankerne værre, det kan tværtimod redde liv. Hvis vedkommende er akut selvmordstruet kontaktes egen læge, vagtlægen eller psykiatrisk akutmodtagelse. 

    Hvad er DID?

    Depression symptomer: Variationer i forbindelse med køn og alder

    Symptomer på depression kan variere en del afhængig af alder og køn:

    Mænd

    Mænd med depression kan være mindre tilbøjelige til at anerkende svære følelser og tanker, end kvinder kan være. I stedet brokker de sig måske over træthed, irritabilitet, søvnproblemer og manglende interesse for arbejde og hobbyer. Mænd er også mere tilbøjelige end kvinder til at opleve symptomer på depression i form af vrede, aggressivitet, hensynsløs opførsel og stof- eller alkoholmisbrug.

    Kvinder

    Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at opleve symptomer som at føle skyld, sove for meget, eller at tage på i vægt. Depression hos kvinder kan også påvirkes af hormonelle faktorer som menstruation, graviditet og overgangsalder. For nogle kvinder vil depressive symptomer for eksempel være værst omkring menstruationen. Dertil får 6% af kvinder en fødselsdepression efter at have født ifølge Sundhed.dk. 

    Teenagere

    Irritabilitet, vrede og uro kan være fremherskende symptomer på depression hos teenagere. Dog er tilbagetrukkethed, manglende motivation og udtalt træthed ligeledes alvorlige tegn på depression, der kan ses hos teenagere. Endelig kan klager over hovedpine, mavepine eller andre fysiske smerter også bunde i depression.

    Ældre

    Ældre med depression har ligeledes en tendens til at opleve flere fysiske og kognitive symptomer end de følelsesmæssige. Det kan være træthed, uforklarlige smerter eller hukommelsesproblemer. Tegn på depression hos ældre, kan også være, forsømmelse af personlig hygiejne og fremtoning, eller at de ikke får taget eventuel medicin.

      Depression symptomer - Læs mere om symptomer og tegn på depression hos Den Krøllede Hjerne

      Typer af depression

      Depression inddeles i forskellige sværhedsgrader alt efter, hvor mange symptomer på depression, der er til stede.

      Mild og moderat depression

      Ved mild depression kan de fleste passe deres hverdag og deres studie eller job. Men overskuddet er mindre, man kan føle sig træt og brugt, og glæden og motivationen kan føles forsvundet.
      Disse symptomer er forstærkede ved en moderat depression. Ved en moderat depression vil nogle stadig være i stand til at passe deres hverdag, mens andre ikke kan. Ved en moderat depression, vil der også oftest være flere tanker om døden og selvmord, end det er tilfældet ved mild depression.

      Svær depression

      Ved svære depressioner, kan man ikke få hverdagen til at hænge sammen. Her vil man være meget plaget af sine symptomer, og ofte vil intensiv behandling være nødvendigt. Ved svære depressioner ses også ofte psykotiske symptomer; For eksempel vrangforestillinger om, at man er skyld i en ulykke. 

      Dystymi (vedvarende mild depression)

      Dystymi er en tilstand, der svarer kronisk mild depression. Her vil du føle dig nedtrykt meget af tiden, men du kan også have perioder med et normalt humør. Symptomerne er ikke så udtalte som ved en moderat eller svær depression, men de er til gengæld vedvarende (mindst to år).

      Nogle personer oplever også depressive episoder udover deres dystymi. Hvis du lider af dystymi føler du måske, at du altid har været deprimeret. Eller du kan måske tænke, at dit konstante dårlige humør bare er ”sådan du er”.

      Dystemi er ikke en egentlig anerkendt lidelse, men nærmere en tilstand. Behandlingen er den samme som ved depression, da symptomer på depression og dystemi minder meget om hinanden. 

      Sådan får du hjælp

      Det er ikke sikkert, at du oplever alle ovennævnte depression-symptomer, men hvis du i længere tid har følt dig nedtrykt, er det en god ide at tale med nogen om det. Du kan tage til egen læge, som kan screene dig for depression og henvise dig videre til en psykolog. Fordelen ved en henvisning gennem egen læge er, at din egenbetaling kun vil være på ca. 350-400 kr. per session hos din psykolog. Ulempen er, at der ofte vil være lang venteliste hos psykologer, der tager imod klienter med henvisning.

      Hos Den Krøllede Hjerne kan vi desværre ikke tage imod henvisninger. Er du medlem af “danmark” eller har du en sundhedsforsikring gennem fx din arbejdsplads, vil dine sessioner hos en psykolog hos os oftest kunne dækkes helt eller delvist.
      Hvis du kan genkende ovenstående symptomer på depression, eller ønsker at få en uforpligtende snak, så er du meget velkommen til at kontakte os her. Vi har klinikker på både Frederiksberg, i Lyngby og i Hillerød. Er du interesseret i et online forløb, kan du ligeledes læse mere lige her: Online psykolog.