psykolog Lyngby

ADD

ADD hos voksne: symptomer og behandling

Hvad er ADD (ikke)?

ADD (engelsk: attention deficit disorder) er navnet på ”lillesøsteren” til den store, kendte opmærksomhedsforstyrrelse ADHD (engelsk: attention deficit hyperactivity disorder). Eller, faktisk er ADD en betegnelse for en bestemt type af ADHD. Hvor der hos personer med ADHD også optræder hyperaktivitet (refererer til H’et i navnet), er dette træk ikke til stede hos personer med ADD. Så for at forstå, hvad ADD (ikke) er, kan det være gavnligt lige at tage et kort kig på, hvad ADHD er for en størrelse.

Og det er lettere sagt en gjort. Forskningen på området er ingenlunde entydig i, hvordan vi skal forstå fænomenet ADHD. Er det en neuropsykiatrisk lidelse? På sin vis, for det kan godt være lidelsesfuldt at have ADHD i et samfund, der er indrettet til neurotypiske mennesker (mennesker, der ikke lever op til kriterierne for en neuropsykiatrisk diagnose), men man kan også sagtens have ADHD uden at være i lidelse. Er det en neurokognitiv udviklingsforstyrrelse eller funktionsnedsættelse? På sin vis, for ADHD er kædet sammen med individets udvikling, og har været til stede hos individet siden de tidlige barndomsår. Og når man har ADHD, så er der nogle kognitive funktioner, som fungerer dårligere end for neurotypiske personer. Men at kalde det en forstyrrelse eller funktionsnedsættelse er nok for reducerende, for ADHD’en kan give individet nogle andre egenskaber og evner, som evolutionært set har været fordelagtige at have. Derfor er én af de aktuelle, moderne forståelser af ADHD, at ADHD er en neurokognitiv profil, der ser anderledes ud en den typiske, og som har nogle bestemte udfordringer og kvaliteter forbundet med sig afhængigt af individets sociale kontekst. De særlige udfordringer, der er forbundet med at have en ADHD neurokognitiv profil består i høj grad i vanskeligheder med at regulere opmærksomheden og at kontrollere impulser – hvilket jo i særlig grad er problematisk i et postmoderne videns- og informationssamfund som vores.

ADD symptomer

Grundlæggende skelner man mellem 3 former for ADHD:

  • ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
  • ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden, dvs. ADD
  • ADHD, kombineret, dvs. med forstyrrelser af både opmærksomheden og af impulskontrollen (hyperaktivitet)

Når man har ADD, så har man altså primært vanskeligheder med at regulere sit fokus eller sin opmærksomhed. Det betyder, at man ofte svinger mellem et hypofokus (svært ved at opretholde stabil koncentration på trods af et ønske herom) og et hyperfokus (svært ved at bryde ud af et meget stærkt fokus på trods af, at situationen kalder på det). Man har altså ikke nødvendigvis problemer med at koncentrere sig, men man har store vanskeligheder med selv at bestemme, hvornår man gør det, og koncentration/fokus ligger altså i meget høj grad uden for ens magt. Mange gange afhænger evnen til at koncentrere sig, af, om man umiddelbart finder det, man skal koncentrere sig om, interessant eller lystfuldt. Hyperfokus opstår således ofte ved belønnende og lystfulde aktiviteter, hvor hypofokus eller manglende koncentration ofte opstår ved aktiviteter, der er svære, kedelige eller ulystfulde; dette er f.eks. ofte skole- eller akademisk arbejde.

For at kunne leve op til diagnosekriterierne for ADD, skal man kunne nikke genkendende til de fleste af nedenstående symptomer:

  • Lav koncentration, uopmærksomhed, og hyppigt og ufrivilligt skift af fokus.
  • Let distraherbar af både ydre stimuli (fx lyde, visuelle indtryk, dufte mv.) og indre stimuli (fx tanker, følelser, kropsfornemmelser, minder). Vanskeligheder med at frasortere irrelevante informationer eller stimuli.
  • Problemer med at initiere eller færdiggøre opgaver og aktiviteter – særligt opgaver, der består af flere trin og som strækker sig over længere tid, fx akademisk arbejde eller et storindkøb til ugen.
  • Overfladisk, skæv eller mangelfuld bearbejdning af information. Enten fokuserer man kun på helheden og overser detaljerne, eller også kan man fortabe sig i detaljer, men har ikke blik for helheden. Man ”får ikke det hele med”, og har ofte problemer med at indlære. Lagring af ny viden forudsætter en vedvarende opmærksomhed og koncentration.
  • Tendens til dagdrømmeri, til at få absencer eller falde i staver, også midt i en samtale eller et gøremål. Man er distræt og glemsom, både i kontakten til andre og i de aktiviteter, man engagerer sig i.
  • Besvær med at planlægge, organisere og strukturere. Det gælder både i forhold til konkrete opgaver og i forhold til rammerne for og rutinerne i hverdagen. Her spiller det nok en rolle, at man har en meget vag tidsfornemmelse; så det bliver svært at vurdere, hvor lang tid det tager at udføre forskellige gøremål.
  • Man oplever ubehag eller endda angst ved at engagere sig i aktiviteter, der kræver længerevarende koncentration, hvorfor man måske begynder at undgå det – igen på trods af et ønske om at gøre det. F.eks. eksamenslæsning.
  • Generel glemsomhed i hverdagen, både i forhold til aftaler eller daglige gøremål. Man forlægger eller mister ofte sine ting, også vigtige ting som mobilen, dan- eller rejsekort, nøgler, mv.

Ønsker du at prøve en ADD test?

Klik på knappen

Hvordan er det at leve med ADD?

”Den stille pige i klassen”
Selvom ADD er en type af ADHD, så har ADD og ADHD ofte to meget forskellige udtryk. Der er f.eks. klart en overvægt af drenge og mænd med ADHD i forhold til piger og kvinder, hvor fordelingen mellem kønnene er mere lige ved ADD (lille overvægt af piger/kvinder). Hvor personer med ADHD ofte fylder og larmer mere, er mere frembrusende, forstyrrende, umiddelbare, udadvendte og opsøgende på spas og løjer, så vil personer med ADD ofte fremtræde mere stille, indadvendte, introverte, og måske usikre. Fordi de i modsætning til personer med ADHD ikke kommer til at skabe så meget konflikt og forstyrrelse i deres miljø, vil andre ofte have svært ved at opdage, placere eller forstå deres vanskeligheder. Derfor får de fleste først stillet diagnosen i en sen alder. Mange beskriver at have været den stille pige i klassen, som gik under radaren, og som har været meget misforstået.

Lavt selvværd eller negativt selvbillede
Men det betyder ikke, at personer med ADD ikke har haft det svært som børn. Mange beskriver en oplevelse af, at både de selv og andre mennesker ofte har opfattet dem som uintelligente eller som dovne. For når man har svært ved at regulere og styre sin koncentration, så er der en masse ting, der bliver besværlige for én, både når det kommer til det faglige i skolen, det praktiske i hverdagen og det sociale samspil. F.eks. har man måske har svært ved at følge med i gruppesamtaler, og derfor siger man ikke noget i gruppesammenhænge. Man har svært ved at få skrevet og færdiggjort afleveringerne og klare sig godt igennem eksamenerne. Man bliver måske i stigende grad op gennem teenageårene mere og mere stille og indadvendt, fordi man har svært ved at følge med, så man bliver bange for at sige noget forkert eller spørge dumt; man bliver usikker på sig selv, og kan måske ikke forstå, hvorfor man har så svært ved det alt sammen, når nu de andre sagtens kan finde ud af det. Mange personer med ADD beskriver, hvordan de føler sig enormt presset på præstationsevnerne på tværs af livsarenaerne, fordi de kan se, at andre ikke skal kæmpe sådan for resultaterne, som de selv gør. Dette kan føre til tanker om, at der må være noget galt med én, eller at man er dårligere end de andre.  

Lavt energineveau
Hvor personer med ADHD ofte beskriver at være hyperaktive og have ”krudt i røven”, står det omvendt til for personer med ADD. Disse er ofte hypoaktive, dvs. de har vanskeligt ved at initiere og opretholde forskellige aktiviteter og gøremål. En del af forklaringen skal nok findes i, at det er ganske udmattende og trættende, når man ikke er i stand til at regulere sin opmærksomhed og frasorterere irrelevante stimuli. Man har ikke noget filter, man tager hele verden ind. Personer med ADHD er på en måde ”velsignede” med deres hyperaktivitet, som måske i en vis udstrækning kan kompensere for al den energi, det jo også koster dem ikke at kunne regulere opmærksomheden. Men denne ekstra energiressource har personer med ADD bare ikke, og de bliver derfor ganske hurtigt udtrættede og udmattede. De oplever ofte at have et langsommere tempo i deres aktiviteter, end andre mennesker. Hvis man ”skruer tempoet ned”, er det nemmere at følge med.

Høj perfektionisme, stress og angst
Derudover oplever personer med ADD ikke sjældent at have tilbøjelighed til en høj grad af perfektionisme, kontrolbehov, og ritualiserede strukturer for hvordan de gør forskellige ting – måske netop for at kompensere for deres manglende evne til at skabe overblik. Så kombinationen af, at man har svært ved at regulere sin opmærksomhed, man har lavt energiniveau og en høj grad af perfektionisme kan måske resultere i, at man nemt kan blive stresset og angst for ikke at kunne gøre det hele godt nok. Mange personer med ADD oplever, at de bliver enormt stressede af, når der sker meget på én gang, når der er højt tempo, når der sker pludselige og hyppige skift, når der ikke er faste strukturer men derimod flydende rammer, og når de befinder sig i fremmede situationer eller ukendte miljøer, når der stilles store krav til deres opmærksomhed, ressourcer og præstation, samt når de konstant bliver vurderet og målt på deres præstationer på tværs af livsarenaer. Mange personer med ADD har faktisk rigtigt svært ved at trives i det accelererende præstationssamfund, som den Vestlige verden udgør….

Ligesom de fleste andre mennesker også har svært ved.

Har du ADD? Eller er du et almindeligt presset menneske i en accelererende, præstationsorienteret og opmærksomhedsøkonomisk verden?

For der er nemlig også et andet perspektiv på ADD’en som diagnose. Selvfølgelig er der uomtvisteligt mennesker, der har en vaskeægte ADD, som skaber problemer for dem, og som de har brug for hjælp til. Men i nogle tilfælde kan man måske også vende kausalitetsforholdet om og spørge sig selv: Måske har jeg ikke ADD… Måske giver det faktisk rigtigt god mening, at jeg har svært ved at koncentrere mig 8+ timer om dagen i en verden, hvor min opmærksomhed er den mest eftertragtede valuta, og hvor jeg bliver bombarderet med stimuli overalt hvor jeg færdes både fysisk og online, og at jeg bliver angst og stresset over, at jeg ikke føler, at jeg kan leve op til de fuldstændigt absurd høje krav og forventninger, som samfundet anno 2024 stiller til mig. Måske giver det vildt god mening, at jeg ikke trives i en perfekthedskultur, hvor jeg skal være den perfekte mor til 4 børn, være den perfekter performer på jobbet hvor jeg skal kunne holde mange bolde i luften og være omstillingsparat og have en ja-hat på og være robust og kunne lide et højt tempo med kompleks opgaveløsning på brændende platforme. Måske giver det god mening, at jeg har svært ved at trives i, at jeg også skal være den perfekte partner til min hjertenskær og være attraktiv og sund og slank og træne og lave yoga fire gange om ugen og vinterbade og faste og drikke grønkålssmoothies og aldrig drikke alkohol men også drikke dyr orangevin med veninderne lørdag aften og dokumentere det hele på Insta og TikTok. Måske giver det ret god mening, at jeg er føler mig træt, ufokuseret, glemsom, distræt, bagud, uduelig, fraværende, og at jeg aldrig synes, at jeg hverken kan komme i gang med eller færdiggøre alle de 30.000 ting, jeg skal nå, og at det på SoMe ser ud som om, at alle andre klare det hele meget bedre end mig….. Måske har jeg ikke ADD. Måske er jeg bare et helt almindeligt menneske, der er blevet placeret i en kompleks verden med krav, der ikke passer til menneskets naturlige forudsætninger.

ADD hjælp og behandling

MEN hvis du nu hører til den gruppe af mennesker, som reelt har ADD, så er der altså gode nyheder.

De gode nyheder er, at du kan få både medicinsk og psykoterapeutisk hjælp til at lære at håndtere og leve med din ADD på en god og bæredygtig måde – og måske også på en måde, hvor du ikke bare forsoner dig med din ADD, men hvor du ender med ægte at eje den.

Medicin
Nogle mennesker har ADD i en grad, hvor det kompromitterer deres livsudfoldelse, trivsel og livsmuligheder. Måske er man så meget på ”overarbejde”, at det bliver svært at klare sig igennem en uddannelse eller et almindeligt arbejdsliv, at man i længden bliver så belastet, at man brænder ud på det. Det er ikke meningen, at man skal gå og have det sådan. Her kan det være en god idé at supplere med medicin. Medicinen har en god effekt på hovedsymptomet (og derved også ledsagesymptomerne), ved at den hjælper individet med at kunne regulere opmærksomheden. På denne måde kan medicin være en forudsætning for at kunne få noget ud af den psykoterapeutiske hjælp, men medicinsk behandling bør ikke stå alene.

Kognitiv ressourceoptimering / gode livsstrukturer
I psykoterapi kan man bl.a. få hjælp til at finde ud af, hvordan man kan skabe nogle gode rammer og strukturer for sig selv og sin hverdag. Når man har ADD, så er det vigtigt at tænke i kognitiv ressourceoptimering og i at undgå unødig kognitiv belastning. Det betyder f.eks. konkret, at det er en god idé at skabe faster rutiner for hverdagen, hvor man egentligt følger et ret fast skema for dagens og ugens opgaver/aktiviteter. Det kan også være en god idé at lave huskelister til sig selv og at sætte alarmer og påmindelser. Derudover kan det være hjælpsomt at prøve at indrette livet, så det passer til en hjerne på konstant overarbejde. Måske skal man ikke være den, der arbejder 40 timer om ugen i et job, hvor man skal være fleksibel, omstillingsparat og have en uforudsigelig hverdag i højt tempo osv. Og måske skal man også øve sig lidt i at sige nej til ting, så man ikke er hende dér, der altid har tusind planer efter arbejde og i weekenden, men at man derimod får skabt noget tid til at kunne lade sig selv og den trætte hjerne lidt op.

Selvkærlighed og empowerment
Endeligt vil psykoterapi også kunne hjælpe én med at få bearbejdet mange af de negative historier, som man måske har fået internaliseret om sig selv; at man er uduelig, doven eller uintelligent. Hvis man har gået et helt liv med den fortælling om sig selv, kan det være svært at bryde med den – men med professionel hjælp, kan det godt lade sig gøre. Og hvem ved, måske man faktisk kan ende med at tænke om sig selv, at man i virkeligheden er ret freakin awesome, fordi man trods alt har klaret sig nogenlunde gennem et liv på halv maskinkraft i forhold til, hvad alle andre har gjort. Prøv lige at overveje, hvor sejt det faktisk er.

Hos Den Krøllede Hjerne møder vi dig som den, du er, og uden at dømme dig – og vi møder dig lige dér, hvor du er og med det, som du har behov for. Tøv ikke med at kontakte os for at høre om, hvordan vi kan hjælpe dig.

 

Du er velkommen til at ringe eller skrive til os her og høre mere. Kontakt vores psykolog Lyngby og psykolog Frederiksberg her på siden. Er du interesseret i en online psykolog, så se mere her.

Ønsker du en samtale?

Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer.